Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anklager anker frifindelse af sygeplejerske i dødssag

Østre Landsret skal nu vurdere, om afdelingssygeplejerske skal straffes i sag om drabsforsøg på patienter.

Østre Landsret skal nu vurdere, om afdelingssygeplejerske skal straffes i sag om drabsforsøg på patienter. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)
Østre Landsret skal nu vurdere, om afdelingssygeplejerske skal straffes i sag om drabsforsøg på patienter. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)

Anklagemyndigheden insisterer på, at en afdelingssygeplejerske skal straffes for, at hun ikke formåede at stoppe en underordnet sygeplejerskes drabsforsøg og mulige drab på en stribe patienter.

I sidste måned valgte Retten i Nykøbing Falster at frifinde den 50-årige afdelingssygeplejerske. Men onsdag oplyser Statsadvokaten i København, at dommen er anket til landsretten.

Den tiltalte var leder af den afdeling på sygehuset i Nykøbing Falster, hvor den nu dømte sygeplejerske Christina Aistrup Hansen arbejdede.

Afdelingssygeplejersken var anklaget for at have ignoreret en række mistænkelige oplysninger, som hun gennem årene modtog om Hansen.

I retten erkendte den tiltalte, at hun undlod at reagere, selv om en af hendes medarbejdere på et tidspunkt sagde, at hun mistænkte Hansen for at slå patienter ihjel.

»Jeg tænkte, at det var en usædvanlig melding, men det var jo ikke sådan, jeg så Christina, og jeg formodede, at det bundede i noget personligt fnidder og intriger, for dem var der så rigeligt af,« sagde den tiltalte ifølge TV Øst.

Anklager Michael Boolsen havde krævet afdelingssygeplejersken idømt fire måneders fængsel. Forsvarer Thomas Hess-Petersen gik efter frifindelse - eller maksimalt en bøde på 10.000 kroner.

Men et flertal i byretten valgte altså helt at frifinde den 50-årige for grovere og gentagen forsømmelse og skødesløshed, sådan som anklagen lød.

Sagen mod Christina Aistrup Hansen begyndte 1. marts 2015 efter en nattevagt, hvor flere patienter var døde.

I byretten blev den unge sygeplejerske straffet med fængsel på livstid for at have dræbt tre patienter og for at have forsøgt at dræbe en fjerde med store mængder medicin, som de slet ikke skulle have haft.

I Østre Landsret var man enig i, at Aistrup Hansen havde ondt i sinde, og at hun som minimum havde accepteret risikoen for, at patienterne ville dø.

Dog følte retten sig ikke overbevist om, at det var indsprøjtningerne, der dræbte de i forvejen gamle og svækkede patienter.

Derfor valgte man alene at dømme Hansen for fire drabsforsøg. Den forbrydelse takserede retten til 12 års fængsel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.