Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anklagemyndigheden opgiver tiltale efter dødsbrand

To mænd mistede livet i en brand i februar. En mand blev sigtet, men der bliver ikke rejst tiltale.

To mænd mistede livet i en brand i februar. En mand blev sigtet, men der bliver ikke rejst tiltale, oplyser advokaturchef Jacob Balsgaard Nielsen. Free/Www.colourbox.com/arkiv
To mænd mistede livet i en brand i februar. En mand blev sigtet, men der bliver ikke rejst tiltale, oplyser advokaturchef Jacob Balsgaard Nielsen. Free/Www.colourbox.com/arkiv

To mænd på 43 og 49 år mistede 12. februar 2017 livet i en brand i Purhus nær Fårup.

En mand på dengang 49 år blev sigtet for brandstiftelse, fordi politiet hævdede, at han satte ild til ejendommen, selv om han vidste, at det kunne indebære livsfare.

Anklagemyndigheden har nu kigget på bevismaterialet og har besluttet, at der ikke skal rejses tiltale, oplyser advokaturchef Jacob Balsgaard Nielsen fra Østjyllands Politi.

»Efter at sagen er blevet efterforsket færdigt, har vi besluttet, at vi ikke går videre med sagen,« siger han.

Den tidligere sigtede mand har ikke siddet varetægtsfængslet på trods af den alvorlige beskyldning.

Myndigheden modtog alarmen om brand omkring klokken 8 søndag 12. februar.

Men først flere timer senere stod det klart, at branden havde kostet menneskeliv.

Brandmænd fandt mændene i en garagebygning i forbindelse med efterslukningsarbejdet.

»Det er ikke oplagt her, at der er tale om en forbrydelse.«

»Det er blandt andet derfor, vi har lagt sagen ned. Vi har heller ikke kunnet udlede, hvem der i givet fald skulle have påsat branden, hvis muligheden var at bevise, at branden skulle være påsat,« siger Jacob Balsgaard Nielsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.