Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anklagemyndigheden anker Kundbysagen

Anklagemyndigheden vil forsøge at få Kundbypigen idømt forvaring ved landsretten.

København. Anklagemyndigheden anker sagen mod den 17-årige pige fra Kundby, der blev idømt seks års fængsel for terrorplaner, oplyser anklagemyndigheden på Twitter.
København. Anklagemyndigheden anker sagen mod den 17-årige pige fra Kundby, der blev idømt seks års fængsel for terrorplaner, oplyser anklagemyndigheden på Twitter.

Anklagemyndigheden anker sagen mod den 17-årige pige fra Kundby, der blev idømt seks års fængsel for terrorplaner.

Det oplyser anklagemyndigheden på Twitter.

Det var 18. maj, at pigen fik sin dom ved Retten i Holbæk.

Anklagemyndigheden krævede, at pigen skulle idømmes forvaring. Da det ikke skete, vil anklagemyndigheden nu prøve igen i landsretten.

Forvaring kan idømmes i stedet for straf i sager, hvor den dømte anses som meget farlig, og hvor retten anser en tidsubestemt indespærring som nødvendig for at forhindre ny kriminalitet.

I dette tilfælde nye planer om terror.

Kravet om forvaring kom efter en anbefaling fra Retslægerådet. Pigen er så farlig, at en forvaringsdom er påkrævet for at skærme samfundet mod hende, indtil hun ikke længere er farlig, lød det fra rådet.

Det er da også netop denne anbefaling, som anklagemyndigheden nu igen læner sig op ad.

- Retslægerådet var klar og tydelig i sin vurdering af, at den 17-årige er så farlig, at hun bør idømmes forvaring.

- Det var byretten ikke enig i, og derfor ønsker jeg, at vi også får prøvet spørgsmålet ved landsretten, siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas i en pressemeddelelse.

Under sagen i byretten nægtede pigen sig skyldig.

Forsvareren til den 17-årige pige, advokat Mette Grith Stage, oplyser i en mail, at hun sammen med hendes klient onsdag aften vil træffe beslutning om, hvorvidt at de anker til frifindelse.

Under stor mystik og hemmelighedskræmmeri blev den dengang kun 15-årige pige anholdt 13. januar 2016.

Det viste sig senere, at pigen var blevet lynradikaliseret til militant islamisme i en sådan grad, at hun havde planer om at bombe to skoler.

Hun fik hul igennem til flere militante islamister, og i løbet af ganske kort tid blev hun radikaliseret. Det skete efter en rejse til Tyrkiet i sommeren 2015.

Den ene bombe skulle sprænge på Sydskolen i Fårevejle, mens den anden skulle gå af på den jødiske Carolineskole i København.

Det vides endnu ikke, hvornår ankesagen skal køre i landsretten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.