Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anklage: Officer brugte Forsvarets penge på stripklub

En kommandørkaptajn risikerer fængsel, efter at han angiveligt brugte tjenstligt kreditkort på stripklub.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Tidligt om morgenen tog en kommandørkaptajn på stripklub på Malta og betalte for fornøjelsen med et Eurocard, som han havde fået af Forsvaret til at betale for tjenstlige udgifter.

Det mener Forsvarets anklagemyndighed, Auditørkorpset, som har tiltalt søofficeren for forsøg på bedrageri og mandatsvig.

Ifølge anklageskriftet, som Ritzau er i besiddelse af, var kommandørkaptajnen 23. november 2016 mellem klokken 04.36 og 05.30 på den eksklusive Stiletto Gentlemen's Club i Valletta.

Her foretog han to betalinger med sin arbejdsgivers Eurocard, ligesom han to gange hævede kontanter på kortet i en automat.

På den måde brugte han i alt 17.370 kroner af Forsvarets penge på private formål, lyder anklagen.

Efterfølgende gjorde han skriftlig indsigelse til Eurocard, hvor han afviste, at det var ham, der havde brugt kortet den morgen.

Kommandørkaptajnen, der ifølge Dagbladet Køge er 51 år og har en nøglerolle i Forsvaret, er også tiltalt for forsøg på bedrageri over for sin egen bank.

Samme nat er der foretaget 12 betalinger med hans private Visa-kort på Stiletto Gentlemen's Club og Club Class, der begge ligger i St. George's Street i den maltesiske hovedstad.

Her lød regningen på 24.920 kroner, som han over for sin bank afviser at have betalt med kortet.

Men det mener Auditørkorpset altså, at han har og kræver ham idømt fængselsstraf for blandt andet mandatsvig og forsøg på bedrageri, når sagen torsdag behandles ved Retten i Roskilde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.