Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anklage: Lærling mishandlet med kosteskaft og tømmerblyant

Fire håndværkere er tiltalt for grov vold og overgreb mod en lærling. Arbejdspsykolog kalder sagen usædvanlig.

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har rejst tiltale mod fire mænd for vold og overgreb mod en tidligere lærling i et byggefirma. Volden skal have fundet sted på dels på firmaadressen i Kolding, dels på byggepladser i Horsens og Odense. Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har rejst tiltale mod fire mænd for vold og overgreb mod en tidligere lærling i et byggefirma. Volden skal have fundet sted på dels på firmaadressen i Kolding, dels på byggepladser i Horsens og Odense. Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Kolding. En 20-årig mand blev tilsyneladende udsat for flere tilfælde af grov vold og overgreb, da han var i lære hos et byggefirma i Kolding.

Det fremgår af anklageskriftet mod fire ansatte fra byggefirmaet i sagen, der indledes tirsdag ved Retten i Kolding.

Af anklageskriftet fremgår det, at de tiltalte over en periode fra marts til september 2016 flere gange væltede lærlingen omkuld og holdt ham fast.

De tiltalte brugte ifølge anklagen et kosteskaft eller et lignende redskab, som de pressede op mod lærlingens endetarm.

En enkelt gang skal kollegerne også have klippet hul i lærlingens bukser og presset en tømmerblyant op i hans endetarm.

Alt imens lærlingen skreg og bad dem stoppe.

Anklager Anna Holm, Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi, betegner det som en "meget speciel sag".

- Jeg har i hvert fald ikke haft en lignende sag, siger hun.

De fire kolleger er tiltalt for grov vold - to af dem tillige for andet seksuelt forhold end samleje for forholdet med tømmerblyanten.

To af dem har ikke dansk statsborgerskab og risikerer udvisning, hvis de findes skyldige.

Alle fire nægter sig ifølge anklageren skyldige.

Det er uvist, om de påståede overgreb er udtryk for en særlig grov form for mobning.

Ritzau har spurgt psykolog og ph.d. Lars Peter Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, om han er stødt på sager om mobning, der har udartet sig til vold.

- Jeg har været på mange byggepladser og talt med håndværkere i kantiner, skurvogne og ude på pladserne.

- Men jeg har aldrig hørt om noget lignende, siger psykologen, der forsker i sikkerhed og samarbejde i byggebranchen.

Håndværkere arbejder under stort tidspres og ofte på akkord, så derfor er det ifølge psykologen ikke ualmindeligt, at der kan opstå konflikter.

- Man kan godt råbe og skælde hinanden ud, og der kan være nogle verbale konflikter, siger han.

Men håndværkere er ifølge psykologen gode til at give igen af samme skuffe, og derfor opstår der sjældent den ubalance, som gør, at man føler sig mobbet.

Der ventes dom i sagen i Kolding på mandag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.