Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Andreas skriver robothistorie fra rummet

Vores danske astronaut formåede at styre en robotbil med gribearme med millimeters præcision fra rumstationen. På trods af at robotten stod i Holland.

Andreas Mogensen på tv-signal fra rumstationen ISS, mens han styrer en robot med millimeters præcision i en hal i Holland.
Andreas Mogensen på tv-signal fra rumstationen ISS, mens han styrer en robot med millimeters præcision i en hal i Holland.

Andreas Mogensen gennemførte mandag til UG et af sine mest krævende eksperimenter på den Internationale Rumstation.

Som den første i verdenshistorien styrede han en robot fra rummet ved hjælp af en joystick, der giver ham fornemmelse af tryk og modstand.

Det lille robotkøretøj med gribearme og kamera stod i en hal i Holland. Men Mogensen styrede den fra sin position 400 km over Jorden og var bl.a. i stand til at placere en lille pind i et hul i den hollandske hal med millimeters præcision.

Første gang tog det ham 45 minutter at udføre opgaven. Men indlæringskurven var stejl, så anden gang var han i stand til at køre hen og sætte pinden i på bare ti minutter.

»Vi er meget tilfredse med resultatet. Han havde aldrig styret robotten før, men den var meget intuitiv for ham at styre,« siger André Schiele fra det europæiske rumagentur ESA, der står i spidsen for eksperimentet.

Opgaven for Andreas Mogensen var særlig vanskelig, fordi der var en tidsforsinkelse på omkring et sekund i kommunikationen med robotten.

Det skyldes, at radiosignalet fra rumstationen til Holland skulle rejse via en kommunikationssatellit i 36.000 kilometers højde og videre via to jordstationer i USA til Europa.

ESAs roboteksperiment skal bl.a. klarlægge, om det er muligt for astronauter i kredsløb om Månen eller Mars at styre robotter med stor præcision nede på himmellegemets overflade. På den måde kan de forblive i sikkerhed på et rumskib og alligevel få en klar fornemmelse i næsten real-tid af, hvad der sker nede på overfladen.

Smager på müslistænger

Tirsdag har den 38-årige danske astronaut bl.a. gjort indledende forberedelser til et omfattende muskeleksperiment på rumstationen.

Følsomme målere på hans benmuskler skal overvåge, hvad der sker, når han laver styrketræning i vægtløs tilstand. Forventningen er, at forsøget kan give dybere viden om, hvorfor astronauter meget hurtigt mister muskelmasse i vægtløsheden. Trods intensiv træning.

Det lille robotkøretøj med gribearme og kamera stod i en hal i Holland. Men Mogensen styrede den fra sin position 400 km. over Jorden og var bl.a. i stand til at placere en lille pind i et hul i den hollandske hal med millimeters præcision. Første gang tog det ham 45 minutter at udføre opgaven, men anden gang var han i stand til at placere pinden på bare ti minutter.
Det lille robotkøretøj med gribearme og kamera stod i en hal i Holland. Men Mogensen styrede den fra sin position 400 km. over Jorden og var bl.a. i stand til at placere en lille pind i et hul i den hollandske hal med millimeters præcision. Første gang tog det ham 45 minutter at udføre opgaven, men anden gang var han i stand til at placere pinden på bare ti minutter.

I løbet af dagen har også skullet spise sig gennem en række specialproducerede italienske müsli-stænger med små smagsvariationer.

Astronauter klager ofte over, at maden smager anderledes og mere kedeligt i rummet, så eksperimentet skal bl.a. give klarhed over, hvad der sker med menneskelige smagsløg i vægtløsheden.

Andreas Mogensen indleder sin tilbagerejse fredag ved 18.30-tiden dansk tid og forventes at lande i Kasakhstan i et Sojuz-landingsmodul omkring kl. 01.30 natten til lørdag.

TV: Her kobler Andreas Mogensens raket sig på rumstationen:

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.