Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Andel af børn med psykiatrisk diagnose er fordoblet på få år

Fra 2010 til 2017 er andelen af børn og unge, som får psykiatrisk diagnose, steget fra fire til ni procent.

ARKIVFOTO: »Vi er dybt bekymrede over den udvikling, vi ser, hvor flere og flere børn udvikler mistrivsel og egentlig psykiske vanskeligheder. Det er et stort problem, som vi er nødt til at taget meget alvorligt,« siger Joy Mogensen.
ARKIVFOTO: »Vi er dybt bekymrede over den udvikling, vi ser, hvor flere og flere børn udvikler mistrivsel og egentlig psykiske vanskeligheder. Det er et stort problem, som vi er nødt til at taget meget alvorligt,« siger Joy Mogensen.

Andelen af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose som adhd, autisme eller angst stiger og stiger.

Det skriver Kommunernes Landsforenings (KL) nyhedsbrev, Momentum.

På bare syv år er andelen mere end fordoblet, så det sidste år var ni procent af alle børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose, inden de gik ud af 9. klasse.

Til sammenligning var det fire procent i 2010.

Udviklingen vækker bekymring i kommunerne, siger formand for KL's Socialudvalg Joy Mogensen.

»Vi er dybt bekymrede over den udvikling, vi ser, hvor flere og flere børn udvikler mistrivsel og egentlig psykiske vanskeligheder. Det er et stort problem, som vi er nødt til at taget meget alvorligt,« siger hun.

Kommunerne oplever, at udviklingen over en bred kam sætter dem under pres, fordi de både skal sikre, at de har nok tilbud samt de rette kompetencer hos både lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere og andet personale, der møder børnene.

»Det presser os både på de økonomiske ressourcer, på medarbejdernes kompetencer og på vores samarbejde internt i kommunerne og med andre sektorer,« siger Joy Mogensen.

Der er ikke en entydig årsag til, at flere børn diagnosticeres med eksempelvis adhd. Men en del af forklaringen er, at der er kommet større kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien.

Det forklarer Jesper Pedersen, ledende overlæge for Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland.

»Vores kapacitet er blevet større, og vi kan nå ud til flere børn end førhen. Derfor ser vi også mest stigningen som et udtryk for, at der har været et udækket behov, som vi er ved at skyde os selv ind på,« siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.