Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Analyse: Titlerne kommer altid i vejen for prins Henrik

Livet igennem har prins Henrik kæmpet med en følelse af manglende anerkendelse. Det har givet dårlig PR og ført til anklager om at være utaknemmelig. Men har han haft en pointe?

Alt i alt må man sige, at Prinsgemalen – nu prins Henrik – er i gang med en ret synlig og støjende overgang til den pensionisttilværelse, han ønsker sig.
Alt i alt må man sige, at Prinsgemalen – nu prins Henrik – er i gang med en ret synlig og støjende overgang til den pensionisttilværelse, han ønsker sig.

Næsten symbolsk går Hans Kongelige Højhed Prins Henrik på pension med et brag.

Nyheden om hans tilbagetrukne rolle har nu i to omgange udløst »breaking news« og ryddet mediefladen.

I første omgang overraskede Dronningen alle, da hun i nytårstalen ved indgangen til 2016 bebudede, at hendes livsledsager ønskede at trappe ned og ville frigøre sig fra de officielle pligter, som regentparret har løst i et tæt samspil. Seerne hjemme i dagligstuerne blev stille, da Dronningen sagde: »Jeg vil i aften rette en særlig tak til Prinsgemalen. Min mand har besluttet, at tiden nu er inde for ham til at »drosle ned« (....) Fremover vil Prinsgemalen derfor kun i meget begrænset omfang tage del i de officielle arrangementer, som igennem så mange år har været en naturlig del af hans liv.«

Dronningen viste, at hun støttede beslutningen.

»Jeg forstår den, og jeg respekterer den,« lød det.

Hvad Dronningen ellers sagde, kom til at stå i skyggen af nyheden om den nye rollefordeling i kongehuset.

Næste store overraskelse kom onsdag aften midt under det mexicanske præsidentpars statsbesøg. I sin tale omtalte Dronningen for første gang sin mand som Hans Kongelige Højhed Prins Henrik – hvilket fik ministre til at hoppe i stolen, for de kendte ikke baggrunden for den nye titel. Ønskede prins Henrik at leve endnu mere tilbagetrukket, spurgte flere sig selv? Men hvorfor havde han så valgt at deltage aktivt i statsbesøget? Ingen kendte svaret, og eksperter og historikere var ét stort spørgsmålstegn.

Alt i alt må man sige, at Prinsgemalen – nu prins Henrik – er i gang med en ret synlig og støjende overgang til den pensionisttilværelse, han ønsker sig. Men at der er støj på linjen til det sidste, skal måske slet ikke overraske, for det indrammer både hans stolte personlighed og hans livslange kamp for anerkendelse.

I de første mange år holdt han lav profil udadtil, men i de senere år har han haft tiltagende svært ved at skjule forbitrelsen over, at han aldrig er blevet tildelt den position og titel, som efter hans mening havde været rimelig og korrekt.

I et opsigtsvækkende interview i BT i februar 2002 luftede han sine frustrationer i fuld offentlighed og for fuld udblæsning. Den udløsende faktor for det fortvivlede udbrud var indtruffet ved nytårskuren få uger forinden, hvor han i Dronningens fravær måtte se kronprins Frederik rykke ind foran sig og i medierne blive beskrevet som »Konge for en dag«. Nu følte han sig reduceret til nummer tre – efter sin egen søn – og overskriften i BT sagde alt: »Jeg føler mig kasseret«, stod der med store typer.

Interviewet udløste en krise for kongehuset, som kun blev demonteret, fordi den nærmeste familie med Dronningen, kronprins Frederik og prins Joachim rykkede tæt sammen om prins Henrik og skyndte sig at rejse ned til en ægtefælle og far, der var rejst alene til Château de Cayx i Frankrig for at få styr på sine følelser.

Det lykkedes at finde sammen, og der blev ikke slået skår af kongehusets popularitet. Tværtimod var interviewet med til at åbne danskernes øjne for, at det kan være svært at skulle udfylde en royal rolle, som de færreste kan forestille sig omfanget af.

I 2005 traf han selv beslutningen om, at han fremover ville tituleres som Hans Kongelige Højhed Prinsegemalen. Dermed ønskede han at gøre det tydeligt, at han ikke blot var en »prins« i den royale familie, men at han netop var den regerende dronnings ægtefælle, og at han dermed havde en defineret position og særlige opgaver at løfte på vegne af sit land.

Med beskeden onsdag aften om, at titlen som prinsgemal er fortid, synes den lange kamp endeligt at være afsluttet. Den nye titel cementerer, at prins Henrik er trådt tilbage og ikke længere vil opretholde samme position.

Prins uden en skarpt defineret rolle

Er det rimeligt, at prins Henrik altid har været så fokuseret på – og til tider forbitret over – sin placering? Det kommer an på øjnene, der ser. Mange danskere har opfattet hans kritik som tegn på utaknemmelighed. Og mange har syntes, at han har skabt unødige problemer for den dronning, som en stor del af befolkningen omgærder med dyb respekt.

Ser man på kernen i hans protest, har prins Henriks situation været mere kompleks, end medier og offentlighed har anerkendt. Da han kom til Danmark, fik han et eksponeret og vanskeligt job – uden klar titel og uden stillingsbeskrivelse – og det har siden været kernen i hans frustrationer. Eller som han selv har udtrykt det i bogen Enegænger: »Jeg har altid ønsket at blive brugt af det danske samfund. Men man har aldrig diskuteret min titel. Og det har betydet, at folk ikke har tildelt mig en veldefineret position i det danske samfund (...) Man ved ikke, hvad en prins laver. Måske laver han ingenting, eftersom han ingen officielle funktioner har?«

Set i tilbageblikket fik datidens rådgivere og embedsmænd ikke tænkt nok over de opgaver og den stilling, som prins Henrik skulle have som nyt medlem af kongefamilien. Han måtte selv forsøge at definere sin rolle efter brylluppet med Margrethe i 1967, og det var vanskeligt. Da kong Frederik døde i januar 1972, og Margrethe blev udråbt til dronning, blev hans position ikke mindre kompliceret. Fra det punkt fokuserede Dronningen al sin kraft på at løfte det høje embede, som hun var blevet forberedt på at overtage, siden Tronfølgeloven blev vedtaget i foråret 1953.

Mange år efter har Dronningen i interviews erkendt, at hun fik så travlt med opgaverne som nyt statsoverhoved, at hun ikke i tilstrækkelig grad havde øje for, at hendes mand stod tilbage med en uklar og diffus opgave.

Dertil kom, at prins Henrik i forvejen befandt sig i ukendt territorium. Ikke alene havde han skullet vænne sig til et nyt land, et nyt sprog, en ny rolle som medlem af kongehuset og en overvældende eksponering i medierne. Han skulle samtidig vænne sig til at gå et skridt efter sin hustru på et tidspunkt, da kvinder på topposter mildest talt var et særsyn.

Han måtte også se i øjnene, at hans baggrund og kompetencer ikke talte. Da han forelskede sig i den danske kronprinsesse, havde han som soldat udført farlige missioner i Frankrigs krig i Algeriet. Han var en talentfuld diplomat på vej frem i det franske udenrigsministerium, og han var en verdensmand med et sjældent internationalt udsyn – bl.a. på grund af sin opvækst og uddannelse i Asien – og mestrede flere sprog. Som en søn, der var vokset op i en patriarkalsk fransk klan, var han desuden udstyret med normer, der var en hel del anderledes end i Danmark.

Der var lagt i kakkelovnen til sammenstød. Og de kom. Han fik sagt ting om bl.a. børneopdragelse, som var kontroversielle, og som medierne blæste ud af proportion. Han begik også fejl. Til sin senere store fortrydelse undervurderede han det vigtige i at lære dansk så godt, at sproget ikke blev en barriere i forhold til hans nye landsmænd. Den fejl har de næste nye medlemmer af kongefamilien – fra grevinde Alexandra over kronprinsesse Mary til prinsesse Marie – alle undgået.

Anerkendelsen er kommet i de senere år

Alt sammen betød det, at forholdet mellem danskerne og prins Henrik ofte var stormfuldt, men i de senere år synes det i stigende grad at være gået op for offentligheden, at han har spillet en vital rolle som støtte for Dronningen. Der er også kommet en sen anerkendelse af det arbejde, han har lagt i at promovere dansk erhvervsliv. Endelig har danskerne fået indblik i et kunstnerisk menneskeliv, som har spændt over musik, lyrik og skulptur. Men måske har det vigtigste været, at flere begyndte at se ham som det medlem af kongehuset, som rundt om i landet ofte gjorde sig stor umage for at være imødekommende og favnende.

Mon ikke dét billede vil stå stærkest tilbage, selv om livtaget med titler og position har fyldt så meget, og så sent som i ugens løb endnu en gang tog opmærksomhed fra hans gerning.

Har der undervejs været planer om at ændre på hans position? Ifølge Berlingskes oplysninger har det blandt topembedsmænd været undersøgt, om prins Henrik kunne få en position, som i højere grad kunne ses som en anerkendelse af hans indsats, men beslutningen er som bekendt aldrig blevet eksekveret.

Ser vi frem, kan det konstateres, at Dronningen står som suveræn monark, og hun er ikke på vej mod pension. Tværtimod er hun regent, så længe hun lever og kan udføre sin gerning. Men i de næste år vil hun være optaget af, at kronprinsparret gradvist køres i stilling som Danmarks næste regentpar og som bærere af et monarki, der har eksisteret i mere end 1000 år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.