Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Analyse: Derfor ramte F16-flyene muren

Antallet af kampfly og antallet af folk til at holde dem flyvende er blevet skåret ned, mens opgaverne er blevet flere. Alligevel er nye forsvarsordførere overraskede over, at flymekanikerne er blevet kørt ned.

Den handlefrihed, som politikerne engang havde til at indsætte danske F16-fly i årevis, er for længst blevet sparet væk, vurderer Berlingskes forsvarsmedarbejder. Arkivfoto. Christian Als
Den handlefrihed, som politikerne engang havde til at indsætte danske F16-fly i årevis, er for længst blevet sparet væk, vurderer Berlingskes forsvarsmedarbejder. Arkivfoto. Christian Als

F16-kampflyene kan ikke fortsætte ret længe endnu med at bombe terrororganisationen Islamisk Stat i Irak. Ikke fordi Flyvevåbnets teknikere og piloter ikke gerne vil, men fordi sliddet på teknikerne er blevet for stort. Fortsætter man, vil antallet af sygemeldinger og opsigelser stige, og problemet med mangel på flymekanikere vil blive endnu større.

Så enkel er forklaringen på den situation, der i begyndelsen af måneden fik flymekanikernes tillidsfolk og deres fagforening, Centralorganisationen for Stampersonel, til at sende et meget usædvanligt brev til statsministeren og partiformændene med en appel om at give Flyvevåbnet en pause, når den nuværende mission i Irak udløber til oktober.

Principielt er Flyvevåbnets Fighter Wing ramt af ganske de samme problemer som har ramt politiet og sygehuse og andre offentlige servicefunktioner, hvor opgaverne er blevet flere og ressourcerne færre.

I tilfældet Flyvevåbnet faldt spareøksen over F16-strukturen under den daværende VK-regering i 2009, hvor antallet af operative kampfly blev beskåret fra 48 til 30. Færre fly er lig med færre ansatte til at producere færre flyvetimer, og heri ligger naturligvis besparelsen.

Færre folk betyder naturligvis også, at Danmarks evne til at udsende fly bliver mindre, både når det gælder antallet af fly og missionens varighed. I 2004 havde Flyvevåbnet 3.400 ansatte. I dag er antallet under 3.000 ansatte.

I forsvarsforliget i 2000 forpligtede politikerne sig til at kunne udsende 12 F16-fly med kort varsel. Det antal blev i 2004 nedsat til otte fly. Nu er man holdt op med at skrive noget om antallet af fly, der kan udsendes, og heller ikke noget om hvor længe.

Politikernes målbevidste beskæring af Flyvevåbnets størrelse og udholdenhed er ikke den eneste grund til Danmarks problem i Irak.

Flyvevåbnet har manglet flymekanikere i årevis. Helt galt var det i 2007, hvor manglen på flymekanikere på Flyvestation Skrydstrup betød, at uddannelsen af nye piloter gik i stå, fordi der ikke var flyveklare fly til rådighed.

Man skruede op for uddannelsen af nye folk og gennemførte rekrutteringsfremstød, ganske som man gør den dag i dag. Men flymekanikere er en attraktiv arbejdskraft også på det civile marked, mange af dem er nær pensionsalderen, og der er grænser for, hvor mange nye man kan uddanne.

Flaskehalsen finder man på flyværkstederne. Man kan godt fylde flere nye elever ind i klasseværelserne, men der er en grænse for, hvor mange elever der er plads til at oplære på værkstederne, når der også skal repareres fly. Derfor vil der ifølge Flyvevåbnets bedste prognose går ti år, før hullet på 30 tomme stillinger – af i alt 210 normerede flymekanikerstillinger – er blevet fyldt op.

I hele Flyvevåbnet er der 560 stillinger som flyteknikere. Af dem står 80 tomme. Og nej. Man kan ikke bare hente nogle portugisiske flymekanikere til at fylde hullerne. Flyvevåbnet har i flere omgange søgt at låne mekanikere med de rette certifikater og specialer hos samarbejdspartnere, men de er ikke til at drive op. Særligt mangler man mekanikere med forstand på avionics, altså elektronik.

Da der for nylig var et par portugisere at låne, løb nordmændene med dem. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har arbejdet på sagen i nogen tid, men altså endnu uden resultat.

Den tredje årsag til Flyvevåbnets problemer i Irak er F16-flyenes alder. Jo ældre de bliver, desto mere skal de repareres. Missioner som Irak koster mange af de kostbare og sparsomme flyvetimer, de gamle fly kan præstere.

Hvert år laver Flyvevåbnet en status over kampflystrukturens tilstand. I den seneste fra november sidste år advarede Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om at F16-flyenes anvendelighed i internationale missioner bliver stadig mindre i de kommende år.

Det eneste overraskende i historien om F16-flyenes mission i Irak er, at problemet kommer bag på forsvarsordførere som Rasmus Jarlov (K), der kaldte det »pinligt«, at Danmark ikke vedblivende kan udsende syv F16-fly. Han er, ligesom kollegaen fra Venstre, Peter Juel Jensen, ny som forsvarsordfører.

De to politikere krævede forleden, ligesom deres mere erfarne ordførerkollega fra Liberal Alliance, Leif Mikkelsen, at Danmark skal fortsætte med at bombe Islamisk Stat, fordi truslen mod Mellemøsten og resten af verden er meget alvorlig.

Men den handlefrihed, som politikerne engang havde til at indsætte fly og andre af forsvarets kapaciteter i årevis, er for længst – under borgerlig ledelse – blevet sparet væk. Det gælder Flyvevåbnet og også de to øvrige værn, især Hæren, som engang kunne udsende to bataljonskampgrupper samtidig og vedvarende. I dag kan Hæren udsende én bataljon i halvandet år. Så er det slut.

Mon ikke det er et godt gæt, at F16-flyene kommer hjem i en periode fra oktober, og at Danmark sender noget andet, der kan gøre nytte?

I et stykke tid har Forsvarsministeriets departement med Værnsfælles Forsvarskommando drøftet muligheden for at sende Flyvevåbnets mobile radar, som kan aflaste de flyvende radarstationer, Awacs-flyene, til at kontrollere luftrummet over Irak og Syrien. Det gjorde de danske radaroperatører også i Afghanistan for et par år siden. Mindre synligt end kampfly. Men til gengæld realistisk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.