Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amerikanske veteraner vil forebygge selvmord efter dansk forbillede

En tredjedel af USAs unge krigsveteraner har overvejet at begå selvmord, og nu skal der hentes inspiration til forebyggelse i Danmark.

Langt flere amerikanske veteraner end danske overvejer at begå selvmord, og derfor vil USA nu kigge mod Danmark for at indhente inspiration til forebyggelse af selvmord blandt tidligere udsendte. Det skriver Politiken.

Hver dag tager 22 veteraner i USA deres eget liv, og hvert år er antallet af selvmord højere end antallet af soldater, der er blevet dræbt i krig i Irak og Afghanistan.

»Jeg mødte en dansker, der fortalte mig, at Danmark havde de største tab per indbygger i Afghanistan, fordi landet kun stillede kamptropper. Men man hører ikke om selvmord i den skala i Danmark. Jeg vil vide hvorfor,« siger John Boerstler, som har modtaget et legat fra den amerikanske tænketank GMF til at udarbejde en rapport, der sammenligner systemerne i Danmark og USA.

En amerikansk undersøgelse viser, at næsten en tredjedel af de soldater, der har været udsendt i de to seneste krige i Irak og Afghanistan, har overvejet at begå selvmord, efter de er vendt hjem. Og fire ud af ti kender mindst én veteran, der har overvejet at tage sit eget liv.

John Boerstler. der selv er veteran, er især optaget af, hvordan det danske samfund hjælper tidligere soldater med at finde et arbejde og undgå stofmisbrug, hjemløshed og kriminalitet - og selvmord.

Han har blandt andet rettet blikket mod det danske veterancenter i Ringsted, som forsvaret åbnede i 2011 for at støtte danske veteraner og deres pårørende.

Sidste år viste en rapport fra Center for Selvmordsforskning, at krigene på Balkan i 1990erne førte til adskillige selvmord blandt veteraner. Mellem 1992 og 2013 har 47 danske soldater, der har været udsendt, begået selvmord, konkluderede rapporten. 43 af dem var Balkan-veteraner.

Rapporten fastslog samtidig, at 298 soldater har forsøgt at tage deres eget liv, efter de er vendt hjem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.