Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amerikansk superstjerne skal optræde på Plænen i Tivoli

Verdensstjernen Pharrell Williams gæster Tivoli og giver koncert 6. juli.

Pharrell Williams koncert på Orange scene. Onsdag d. 1. juli 2015.
Pharrell Williams koncert på Orange scene. Onsdag d. 1. juli 2015.

I 2009 holdt Pharrell Williams en kæmpe hiphopfest med gruppen N.E.R.D i Tivoli. Nu er sangeren så klar til at vende tilbage til Plænen med en koncert 6. juli, denne gang som soloartist.

Den 43-årige hitmager, har senest haft singlen "Happy" højt placeret på de danske hitlister, og vil man være sikker på at opleve den sang live til juli, skal man på forhånd sikre sig mere end blot en almindelig indgangsbillet til Tivoli.

Tivoli afspærrer nemlig et særligt område foran scenen til koncerten med Pharrell Williams, som man kan købe en dyrere billet til på forhånd. En beslutning der er truffet som del af en strategi om flere eksklusive oplevelser for havens gæster.

- I dette tilfælde i form af en betalingskoncert på Plænen med Pharrell Williams, der er blandt vor tids største popsnedkere og en helt igennem forrygende livekunstner. 6. juli er der i Tivoli dømt ren hitparade, sommer og virtuos musikalitet, siger Nikolaj Koppel, underdirektør for kultur i Tivoli, i en skriftlig kommentar.

Tivoli vil dog også fortsat være åben for almindelige gæster på koncertdagen, der vil kunne høre koncerten uden for det afspærrede område ved betaling af almindelig entrébillet.

Pharrell Williams har ud over sin solokarriere været den ene halvdel af producerteamet The Neptunes, der har været med til at skabe hits som Daft Punks "Get Lucky", Nellys "Hot in Herre" og Snoop Doggs "Drop It Like It's Hot".

Han har også vundet adskillige priser, deriblandt 11 Grammyer samt Billboards? udnævnelse til " Producer of the Decade" i 2010.

Sidst Pharrell Williams var i Danmark var sommeren 2015, hvor sangeren gæstede årets Roskilde Festival.

Billetsalget til koncerten i Tivoli starter 28. april klokken 10.00

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.