Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ambulancefolk får 47 millioner tilbage i løn fra region

Millionregning til Bios-reddere landede på Region Syddanmarks bord, da man valgte at stå for ambulancedrift.

47.446.642 kroner.

Det har Region Syddanmark valgt at punge ud med for løn, feriepenge og afspadsering til de ambulancefolk, der kom i klemme, da regionen valgte at droppe samarbejdet med selskabet Bios og i stedet selv ville stå for ambulancedrift.

I en pressemeddelelse oplyser regionen, at man har gennemgået og behandlet anmeldelser om lønkrav fra Bios-tiden. I godt 70 procent af sagerne anerkender regionen kravene.

I alt 489 sager er blevet sat under lup. De drejer sig om medarbejdere, der i dag er ansat i Ambulance Syd.

- Det har været en stor opgave at gennemgå og behandle alle sagerne, for de er hver især komplekse ? men nu er vi igennem dem, og senest på torsdag får medarbejderne svar på, hvordan de står, siger Rikke Vestergaard, koncerndirektør i Region Syddanmark.

Samlet var der lønkrav for 66 millioner kroner, men i godt hver fjerde tilfælde vurderer regionen, at medarbejderne ikke har ret til den løn eller ferie, som redderne selv mener.

De afviste krav var ifølge regionen udokumenterede.

Tidligere har Lønmodtagernes Garantifond afvist at betale den manglende løn til Bios-redderne. Dermed stod Region Syddanmark selv med regningen.

Det er blot en af mange udgifter for regionen, der sendte sin ambulancedrift i udbud.

Det blev vundet fra Falck af selskabet Bios, der dog i 2016 gik konkurs, fordi man ikke kunne leve op til de forpligtigelser, der var i kontrakten.

Ud af de 47 millioner udgør krav om feriepenge og afspadsering cirka 28 millioner kroner.

Da medarbejderne er ansat i Ambulance Syd, videreføres krav om afspadsering og feriepenge som afspadsering og ferie til afholdelse.

Samlet set er der anerkendt krav for 19 millioner kroner til udbetaling. Pengene vil blive udbetalt snarest, oplyser regionen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.