Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alvorligt syge må vente længere på ambulancen

Responstiderne på de såkaldte A-kørsler med fuld udrykning fortsætter med at vokse i Region Hovedstaden. Bekymrende, mener patienterne. Embedsmænd foreslår at købe flere ambulancer, men politikere tøver.

Responstiderne på de såkaldte A-kørsler med fuld udrykning fortsætter med at vokse i Region Hovedstaden, og det skaber bekymring blandt patienterne.
Responstiderne på de såkaldte A-kørsler med fuld udrykning fortsætter med at vokse i Region Hovedstaden, og det skaber bekymring blandt patienterne.

Borgere i hovedstadsområdet med akut, alvorlig sygdom, som ringer 112 for at få hurtig hjælp, må vente stadig længere tid på, at ambulancen dukker op.

Et stigende antal indbyggere og en stigning i antallet af ældre har ført til, at antallet af ambulance-kørsler er vokset kraftigt de seneste fire-fem år, og det har også fået de såkaldte responstider til at skyde i vejret, fremgår det af tal fra Region Hovedstaden.

Derfor lyder der nu krav om, at regionens politikere skaffer penge til at indsætte flere ambulancer for at sikre, at hjælpen når hurtigt frem.

»Man kan konstatere, at responstiderne, også på de mest hastende A-kørsler med fuld udrykning, er i stigning, og det er bekymrende. For nogle hjertelidelser er det altafgørende, at det går stærkt med at få ambulance og akutlægebil frem til at udføre avanceret genoplivning. For hvert minut der går, falder sandsynligheden for at overleve. Derfor må man gøre noget for at dimensionere systemet bedre til behovet,« siger forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason.

Af et notat fra administrationen fremgår det, at responstiderne på A-kørslerne til f.eks. hjertestop eller alvorligt skadede patienter i trafikulykker, er vokset, så 90 pct. af kørslerne sidste år var fremme inden for 12 minutter og 43 sekunder imod 12 minutter og 18 sekunder i 2014.

I 2011 var 90 pct. af A-kørslerne fremme inden for 10 minutter og 50 sekunder, og dermed er responstiden vokset med et par minutter frem til i dag, når det gælder udrykning til livs- eller førlighedstruende tilstande.

Dermed er man nu tæt på at overskride den politiske målsætning, som siger, at 90 pct. skal være fremme inden for højst 13 minutter.

Og når det gælder de såkaldte B-kørsler, hvor det også har haste-karakter, uden at der er umiddelbar risiko for liv eller førlighed, er ambulancerne ikke engang i nærheden af at nå frem så hurtigt, som politikerne kræver.

Hér var 90 pct. af kørslerne sidste år fremme inden for 38 minutter og fem sekunder – hvilket er 13 minutter mere end den politiske målsætning, som hedder 25 minutter.

»Det er en ringe service overfor borgerne. Det handler om patienter, der måske har mange smerter eller svær åndenød, og som må sidde i lang tid i uvished, hvilket kan skabe angst og utryghed både hos dem selv og deres pårørende. Det er ikke tilfredsstillende,« siger Gunnar Gislason.

I notatet foreslår embedsmændene, at regionen udbygger beredskabet med fire ambulancer til næste år og yderligere tre ambulancer i de følgende år, hvilket vil give en årlig ekstraudgift på fra ca. 20 til godt 30 mio. kr.

Dermed vil man kunne holde responstiderne på et acceptabelt niveau og mindske risikoen for »hændelser, der på grund af lange responstider kan få sundhedsfaglige konsekvenser«, hedder det.

Blandt politikere i regionen er man dog tilbageholdende med løfter om penge til flere ambulancer, før forhandlingerne om budgettet for 2018 går i gang i løbet af den kommende tid.

»Vi vil gerne have de kortest mulige responstider. Men jeg kan ikke sige hér og nu, om vi kan finde pengene. Der er også mange andre, relevante ønsker – blandt andet om at gøre noget ved kræftventetiderne – og en mulighed er jo også at se på, om ambulance-indsatsen kunne organiseres bedre,« siger gruppeformand Leila Lindén (S).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.