Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alt for mange syge behandles for dårligt

Det går for langsomt med at forbedre kvaliteten af behandlingen i sundhedsvæsenet, lyder kritikken fra patienter og eksperter. Syv-otte pct. af patienterne får i dag en infektion under indlæggelsen. Sådan var det også i 2003.

Trods 52.000 retningslinjer er det ikke lykkedes de danske hospitaler at nedbringe andelen af patienter, der pådrager sig infektioner under indlæggelsen. Modelfoto: Liselotte Sabroe
Trods 52.000 retningslinjer er det ikke lykkedes de danske hospitaler at nedbringe andelen af patienter, der pådrager sig infektioner under indlæggelsen. Modelfoto: Liselotte Sabroe

Alt for mange patienter får en utilstrækkelig og dårlig behandling, mens de er indlagt på landets sygehuse. Tusinder udsættes for fejl og utilsigtede hændelser, som kunne være undgået, selv om der i årevis har været massivt politisk og fagligt fokus på at løfte kvaliteten af indsatsen for de syge.

Alligevel rammes syv-otte procent af alle indlagte patienter i dag af udmarvende og i nogle tilfælde livstruende infektioner – den samme andel som i 2003. Og når det gælder store folkesygdomme som apopleksi, diabetes og KOL, er det ca. en tredjedel af patienterne, som ikke får den optimale, komplette behandlingspakke.

Sådan lyder den hårde kritik fra patient­organisationer og eksperter i patient­sikkerhed. Ifølge dem går det alt for langsomt med at skabe forbedringer for patienterne i det danske sundhedsvæsen, og at de syge ikke har fået tilstrækkelig gevinst af de ekstra bevillinger i milliard-klassen, som er blevet tilført gennem de seneste 10-15 år.

»Der er sket forbedringer, men det går ikke hurtigt nok. Der er stadig for mange, der udsættes for fejl, som ikke burde forekomme, og som ikke får den optimale, planlagte behandling. Det er ikke godt nok. Vi er for uambitiøse og bliver nødt til at ændre kurs,« siger direktør i Dansk Selskab for Patient­sikkerhed Beth Lilja.

I et udspil efterlyser selskabet et nationalt program til at forbedre kvaliteten og sætte mere tempo på indsatsen for at sikre en langt større andel af patienterne en optimal behandling uden fejl.

Vurderingen er, at der nok er sat gang i en lang række tiltag for at øge kvaliteten. Men ofte er det i skikkelse af enkeltstående projekter, som skaber gode resultater på de deltagende afdelinger og fører til en masse videnskabelige artikler, men så kommer det heller ikke videre.

Ifølge selskabets eksperter er der »lommer af excellent behandling«, men de bliver bare ikke systematisk udbredt til det øvrige sundhedsvæsen. Der er fortsat »en stor kløft« mellem den behandling, man har intention om at give patienterne og den behandling, som patienterne rent faktisk modtager, lyder analysen.

Knæet svulmede op

Dansk Selskab for Patientsikkerhed fremhæver også de fortsatte problemer med at få gjort noget effektivt ved de hospitalsinfektioner, som rammer tusindvis af indlagte patienter. Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde et forsøg i sin tid som sundhedsminister ved at offentliggøre lister over sygehuse med de fleste infektioner. Hans efterfølgere har også signaleret stor vilje til at få tallet ned. Danske Regioner og Lægeforeningen er kommet med diverse udspil på området, og senest er der sat kontante mål i økonomiaftalerne mellem regionerne og regeringen om en betydelig reduktion inden for få år.

Alligevel er det en uændret stor andel af patienterne, der får f.eks. urinvejsinfektioner, hudinfektioner, lungebetændelse eller sårinfektioner efter operationer. Det er både en stor belastning for den enkelte og for sygehusenes økonomi. Region Hovedstaden skønnede på et tidspunkt, at en infektion i gennemsnit forlængede patientens ophold på sygehuset med 11 dage og gav regionen en ekstra udgift på ca. 600 mio. kr.

Én af de patienter, som har haft problemet inde på livet, er Anders Harpsøe, 68, fra Amager. Selve operationen gik fint, og han blev hurtigt udskrevet efter at have fået indsat et kunstigt knæ. Men efter et par dage »brød knæet fuldstændigt sammen«. Det svulmede voldsomt op, og der løb betændelse ud af såret.

»Det gjorde også forbandet ondt. Jeg kunne ikke være nogen steder for smerter og kunne slet ikke støtte på det,« fortæller han.

I første omgang prøvede hospitalet at håndtere det med forbindinger og antibiotika, men til sidst var der ikke nogen vej uden om en ny indlæggelse. I næsten to uger lå han på hospitalet, hvor han måtte gennem en ny operation for at få tømt knæet for betændelse, ligesom han fik en masse antibiotika.

Pillekuren fortsatte, da han kom hjem, og nu for egen regning. Han fik lidt af et chok, da han på apoteket blev bedt om at betale 1.200 kroner for pillerne. Desuden skulle han hver anden dag tage på hospitalet for at få taget blodprøver og følge, om infektionen var på retur.

I dag er han ovenpå igen. Knæet fungerer fint, og han kan »næsten« gøre, som han vil. Men det ubehagelige efterspil med infektionen efter operationen sidder stadig i ham.

»Det var et rigtigt træls og ubehageligt forløb,« siger Anders Harpsøe.

»Det er svært det hér«

Region Hovedstaden gør i disse år et stort anlagt forsøg på at reducere antallet af infektioner. Tilbage i 2010 formulerede regionens politikere et mål om at halvere infektionerne, og siden har mellem 50 og 100 medarbejdere brugt en stor del af deres tid og kræfter på diverse projekter for at bekæmpe forekomsten af infektioner og krasbørstige bakterier som MRSA og tarmbakterien Clostridium Difficile, som giver diarré.

En del af indsatsen går på at forbedre hygiejnen og i større udstrækning få alle på hospitalerne - patienter, pårørende og personale - til at blive mere omhyggelig med at vaske hænder efter toiletbesøg. Der er brugt kræfter på at udarbejde nye »håndhygiejnekoncepter« særligt for børn samt ekstra kurser for rengøringsmedarbejdere. Der satses også på at reducere brugen af katetre for bl.a. at undgå urinvejsinfektioner.

På nogle områder er det lykkedes. Lungebetændelser i forbindelse med respirator­behandling er faldet med 50 procent. Urinvejs­infektioner er gået ned med ti procent, og Clostridium difficile er faldet med 12 procent. Men man er således endnu ikke i mål overalt i forhold til en halvering af infektionerne på alle parametre, der også beskrives som et meget ambitiøst mål.

»Ingen ønsker, at patienterne skal få en sygdom, som de ikke havde, da de kom på sygehuset. Men det er svært det hér. Det er muligt at opnå nogle resultater, men det kræver også en betydelig indsats. Der skal være en organisation, et netværk på tværs og en vilje i ledelsen, såvel den politiske som den administrative og den faglige, til at ville gøre det endnu bedre. Det er en kamp, som er vedvarende,« siger formanden for regionens særlige task force mod hospitalserhvervede infektioner, centerdirektør på Rigshospitalet Bettina Lundgren.

Politikere lover forbedringer

Dansk Selskab for Patientsikkerhed foreslår, at der indføres en ny model, hvor der skæres ned på de mange instrukser, vejledninger og kontroller og i stedet satses på få, overordnede mål.

Der skal også bruges den samme model overalt til at få ført oplagte forbedringer ud i alle kroge af sundhedsvæsenet.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) mener, at det er »fuldt ud forståeligt, at patienterne gerne vil se fremskridt«.

»Det vil jeg også. Det skylder vi patienterne. Som patient skal man trygt kunne lægge sig i hospitalssengen og være sikker på, at man får en behandling af høj kvalitet, og derfor skal vi også have færre sygehusinfektioner og patientskader,« siger han.

Hækkerup henviser til, at regeringen i sit sundhedsudspil har sat næsten 1,4 milliard kroner af til at hæve behandlingskvaliteten, styrke patientsikkerheden og i højere grad inddrage patienterne.

Der er også afsat en pulje til bl.a. at forbedre rengøringen og hygiejnen på sygehusene.

Men signalet fra regeringen er også, at penge ikke gør det alene. Kontrollen skal nedtones, og det skal ikke kun handle om, at sygehusene skal leve op til en række vejledninger og standarder.

»Vi skal også i højere grad synliggøre de gode – og mindre gode – resultater,« siger Nick Hækkerup.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.