Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Allerede dømt for at forhandle krigsmateriel: Tog på storopkøb hos Forsvaret

I årevis har Forsvaret solgt massevis af materiel til et britisk selskab. Forsvaret vidste ikke, at selskabets ejer var dømt for at have solgt udstyr til afrikansk problemstat. Der sås igen tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig kontrol med Forsvarets salgsprocesser.

En mand, som bor i denne boligblok uden for Göteborg, købte i 2013 ind af Forsvarets gamle lastbiler. Han siger selv, han købte det for sin far, der bor i Eritrea. I dag ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbstjeneste ikke, hvor udstyret havnede og erkender, at kontrollen ikke var god nok«. Foto: Linda Kastrup
En mand, som bor i denne boligblok uden for Göteborg, købte i 2013 ind af Forsvarets gamle lastbiler. Han siger selv, han købte det for sin far, der bor i Eritrea. I dag ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbstjeneste ikke, hvor udstyret havnede og erkender, at kontrollen ikke var god nok«. Foto: Linda Kastrup

Forsvaret vidste ikke, at det solgte ud af masse­vis af sit udstyr til en dømt forhandler af krigsmateriel.

Den britiske virksomhed L. Jackson & Co., der er en af Europas største opkøbere og sælgere af brugt militærudstyr, købte i årene 2012-2015 ind for mere end seks millioner kroner af Forsvarets brugte materiel. Virksomheden købte udstyr som lastbiler, firehjulstrækkere og kraner. Udstyr, der alt sammen er solgt som civilt materiel.

Først i 2013 blev Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) klar over, at manden i 2009 var blevet dømt til fængsel i to år og otte måneder for ulovligt at have solgt avancerede pansrede bæltekøretøjer til Sudan i 2005 og 2006.

At man ikke kendte til dommen mod Jackson viser, at FMI ikke har haft styr på sine ting, mener David Kinsella, professor i international politik ved Portland State University, der har skrevet bøger om de netværk, der styrer den globale handel med våben og militært udstyr.

»Det burde de have vidst. Internationale medier som BBC har trods alt skrevet om det. Det kræver ikke mere end en enkel søgning på Google,« siger han.

Morten Blomqvist, der er seniorrådgiver i udviklingsorganisationen IBIS, er også kritisk:

»Det er tydeligt, at FMI ikke laver et tilstrækkeligt tjek af, hvem de sælger deres udstyr til. Denne gang var det en mand dømt for ulovligt at bryde en international våben­embargo. Det kunne lige så vel være endt i hænderne på internationale terrorbevægelser. Det er jo helt grotesk,« siger han.

Sudan befandt sig den gang i en bitter konflikt med den sydlige del af landet. Verdenssamfundet var derfor enige om ikke at sælge våben og militært udstyr til Sudan, der kunne holde blusset kogende under den brandfarlige borgerkrig. Siden 2011 har Sudan været delt i to, Sudan og Sydsudan.

Ifølge retten i Southwark i England ignorerede ejeren af selskabet, Andrew Jackson, gentagne advarsler mod at sælge de militære amfibiekøretøjer – pansrede bæltekøre­tøjer, der fungerer både til lands og til vands – til den afrikanske problemstat, og i retten erkendte han, at han var klar over – og dermed skyldig i – at have brudt med handelsforbuddet.

Jackson var allerede forud for straffesagen ifølge den norske avis Dagbladet i myndighedernes søgelys. Britiske toldere havde givet ham en kraftig reprimande for at have solgt et andet pansret køretøj til det ligeledes krigshærgede land Sierra Leone.

Forsvarsminister kaldt i samråd

Berlingske har den seneste uge sat fokus på, hvor Forsvarets aflagte udstyr havner. Blandt andet endte mindst 12 af Forsvarets lastbiler ifølge en FN-rapport via norske mellemmænd hos militæret i et af verdens mest undertrykkende og brutale regimer, Eritrea. Mellemmændene er idømt tre millioner kroner i bøde af den norske efterretningstjeneste, PST. FMI har også erkendt, at kontrollen ikke var god nok, da man solgte udstyr direkte til et andet selskab med tætte bånd til Eritrea og Sydsudan.

Enhedslisten har kaldt forsvarsminister Peter Christensen (V) i samråd om sagen. De mener, at FMI bør have en sort liste over selskaber og personer.

»Et selskab som Jacksons burde for længst have været bandlyst fra at købe Forsvarets udstyr,« siger udenrigsordfører Nikolaj Villumsen.

FMIs britiske søsterorganisation The Disposal Services Authority har en under­afdeling, der fortsat sælger udstyr til Jacksons selskab trods dommen mod ham. Det læner FMI sig op ad, forklarer FMIs salgschef Bjarke Heiberg-Iürgensen.

»Selskabet fik lov at bestå i England og fortsætte deres forretningsdrift. De engelske myndigheder har tydeligvis siden den ti år gamle sag ført den ypperste kontrol med ham. Derfor har vi ikke stoppet salg til ham,« siger salgschefen.

Han forklarer, at FMI ikke kan »handle på baggrund af følelser«.

»Men omvendt: Vi ville for eksempel ikke begynde at sælge egentlige kampvogne til ham. Det ville vi ikke,« siger han.

Andrew Jackson ejer i dag tre fjerdedele af selskabet, men det er hans søn, Matthew Jackson, der leder selskabet. Berlingske har været i kontakt med Matthew Jackson. Han ønsker ikke at udtale sig.

Berlingske ville gerne spørge forsvarsminister Peter Christensen (V) til sagen. Men han har ikke ønsket at svare.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.