Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alle danskere har haft en Holmegaard i hånden

Holmegaard Glasværk har i mere end 190 år produceret glas. Produktionen omfattede flasker, drikkeglas, vaser og meget andet. Kæmpesamlingen på 40.000 glas tilbage fra 1825 registreres nu af Næstved Museum og skal danne grundlag for et nyt dansk glasmuseum.

Holmegaard glasværks gamle samling registreres. Her Susanne Outzen, museumsinspektør og arkivleder.
Holmegaard glasværks gamle samling registreres. Her Susanne Outzen, museumsinspektør og arkivleder.

Alle danskere har siden 1825 haft et glas fra Holmegaard Glasværk i hånden. Ude ved mosen ved Fensmark i nærheden af Næstved lykkedes det grevinde Henriette Danneskiold-Samsøe at etablere et glasværk, hvor man brugte mosen til at lave tørv til ovnene på glasværket. I glasværket producerede man først grønne og brune billige mundblæste ølflasker og senere alle mulige andre flasker, som lommelærker og Coca Cola-flasker.

Holmegaard Glasværk producerede siden også vinglas, karafler, kopper, vaser, apotekerglas, kunstglas, service og meget andet gennem de mange års produktion. Glasværket eksisterede frem til 2008, men finanskrisen gjorde, at selve glasværket gik konkurs. Holmegaard-brandet blev overtaget af virksomheden Rosendahl Design Group, der nu fører Holmegaard videre.

Rosendahl Design Group besluttede at overdrage den gamle historiske samling til Næstved Museum til forskningsarbejde og udstillingsbrug. Det betød, at Næstved Museum modtog hundredevis af papkasser med glas, der ikke var registrerede, og museumsinspektør og arkæolog Susanne Outzen kunne pakke den ene kasse efter den anden op med en fornemmelse af julestemning, for der dukkede konstant det ene vidunderlige glas op efter det andet.

Holmegaard Glasværks historiske samling, der nu rummer godt 40.000 glas, omfatter også glas fra Kastrup Glasværk, Hellerup Glasværk og Fyns Glasværk og er dermed repræsentativt for hele den danske glasproduktion og samtidig et stykke vigtig kulturarv.

Museets inspektør Susanne Outzen er i disse måneder ved at afslutte det omfattende arbejde med registrering af alle glassene, og det er ikke et ukompliceret arbejde, for desværre blev hovedparten af Holmegaards glas ikke signeret eller mærket, men museumsfolkene har kataloger og skriftligt materiale at støtte sig til i arbejdet. Planen er, siger Susanne Outzen, at skabe et dansk glasværksmuseum i de gamle haller i Holmegaards Glasværk, og man har økonomisk tilsagn fra kommunen.

Etableringen af Holmegaards Glasværk var på ingen måde let, for Danmark havde begrænset erfaring og manglede kvalificeret arbejdskraft til en storstilet produktion i begyndelsen af 1800-tallet. Det meste glas var produceret i Norge, og da Norge i 1814 blev selvstændigt, var det nødvendigt med en dansk produktion. At det lykkedes, skyldtes ikke mindst den initiativrige grevinde Henriette Danneskiold-Samsøe, der blev Danmarks første kvindelige erhvervsleder.

Glasværket blev drevet af familien Danneskiold-Samsøe godt op i det 20. århundrede. I starten savnede man kvalificerede danske glaspustere, og man knyttede norske glasfolk til fabrikken. Hurtigt kom produktionen i gang, og i 1828 var man oppe på at fabrikere 125.000 grønne flasker om året – alle mundblæste. Fra 1835 udvidede man produktionen og begyndte at lave klart glas i form af vinglas, karafler og vaser.

Til den produktion hentede man fra Bøhmen ti øvede glasmestre, der var katolikker. Operationen var omgærdet med hemmelighedskræmmeri, for de ti glasmestre ikke måtte rejse til Danmark for deres hjemlands regering, og man smuglede dem ind i landet.

Omkring Holmegaard voksede en kosmopolitisk by frem, hvor der blev talt tysk, dansk og norsk, og man etablerede et kapel og en skole for katolikker. Glassene blev pustet, og dette arbejde blev helt op til nutiden kun udført af mænd. Kvinderne arbejdede fra starten også på fabrikken, men de varetog andre funktioner som f.eks. maling af glas og pakning.

Fra 1825 til begyndelsen af det 20. århundrede var de fleste glas mundblæst, men efterhånden som det billigere pressede glas kom på markedet, blev Holmegaard også tvunget over i denne type glasproduktion.

Det betød også meget, at fabrikken efter Første Verdenskrig forsøgte at henvende sig til et bredere publikum, der ikke nødvendigvis havde råd til mundblæst glas. Glasværket begyndte derfor i 1926 bl.a. at fremstille husholdningsartikler af det billigere presseglas. Samtidig indførte man de første halvautomatiske maskinanlæg, og i 1934 tog man et fuldautomatisk anlæg til masseproduktion af emballageglas i brug.

Først omkring 1923 forsøgte man sig med egentlig kunstglas, og der blev ansat en kunstnerisk leder. Man knyttede bl.a. kunstneren Svend Hammerhøj til sig og senere glaskunstnere som Jakob E. Bang og Per Lütken, der gjorde Holmegaard Glasværk til et førende brand.

Holmegaards nuværende kreative direktør, Magnus Jørgensen, siger, at man stadig henter inspiration til nye glas i den historiske samling, så der er en historisk rød tråd i glasproduktionen. Han mener, at Holmegaards glas er kendetegnede ved stor grad af brugbarhed og brugshensyn, selv når man tilstræbte en kunstnerisk udformning.

Han fremhæver endvidere, at Holmegaards Glasværk fra begyndelsen lagde vægt på høj håndværksmæssig kvalitet, og at dette gjorde det muligt at eksportere glas til bl.a. Japan, USA og Australien. Ikke mindst fra 1940erne, da Per Lütken blev kunstnerisk leder af glasværket, blev glassene meget stilsikre og smukke i udformningen, hvilket åbnede op for eksport.

Endnu i dag får Holmegaard henvendelser fra udlandet fra samlere og museer, der søger om oplysninger om Holmegaards glas, men som har samme problem som Susanne Outzen, nemlig at glassene ikke er mærket.

Hvad gør man så for at identificere glas fra Holmegaard? Susanne Outzen fortæller, at man går tilbage til katalogerne, men ofte er det et spørgsmål om erfaring og fornemmelse. Holmegaards glas har en speciel udformning og farver, som man erfaringsmæssigt kan genkende.

Selv om Holmegaard Glasværk har gennemlevet en omskiftelig historie, der bl.a. omfatter samarbejde med både Den Kongelige Porcelænsfabrik og Georg Jensen, så har man altid holdt sig til den stil, som man var sikker på.

Man gik stort set ikke ind i produktion af figurer eller smykker, og den kunstneriske produktion af kunstglas blev aldrig udsvævende. I perioder følte man dog konkurrencen puste glasindustrien i nakken, og det gik så vidt, at Holmegaard i 1970erne oprettede en plastikfabrik, der dog ikke fik lang levetid.

En række af Holmegaards glas fik næsten national ikonisk status. I mange danske hjem stod en Provenceskål eller skibsglas, der i øvrigt begge produceres endnu. Og blandt opbevaringsglassene blev den farverige »Palet« en fast bestanddel i danske køkkener. Denne serie er netop blevet relanceret af Holmegaard.

At gå igennem Holmegaards kæmpesamling og se produktionen af mere end 190 års glas er som et stykke danmarkshistorie i glas.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.