Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alene

Tiden er individualistisk, siges det. Flere bor og lever alene, men alligevel hager vi os til smartphones og Facebook. Vores tid alene er i forandring – ikke at vi dermed er blevet bedre til at være i selskab med os selv, mener filosof. Berlingske har undersøgt alenetiden anno 2015.

Alene. Her ses Sandie, som næsten aldrig er alene, da hun hele tiden er på de sociale medier.
Alene. Her ses Sandie, som næsten aldrig er alene, da hun hele tiden er på de sociale medier.

Forsøgspersonerne blev placeret i et sterilt rum. Renset for internet, smartphones, samtalepartnere og alt, der kunne distrahere, var de overladt til sig selv og intet andet end deres egne tanker. Dog med en udvej.

Egentlig havde psykologiprofessor Timothy D. Wilson fra University of Virginia og hans forskerkolleger fra Harvard ikke regnet med, at eksperimentet ville føre nogle vegne. Selv om et indledende forsøg havde vist, at vi synes, det er ubehageligt at være alene uden nogle måder at aflede tankerne på, havde de alligevel ikke troet, at forsøgspersonerne var villige til at gå så langt: For at aflede tankerne kunne de give sig selv et smertefuldt, elektrisk stød i anklen – et rap, de samme forsøgspersoner tidligere havde sagt, at de ville betale penge for at undgå. Ud af de 42 forsøgspersoner valgte omkring to tredjedele af mændene at give sig selv stød, mens en fjerdedel af kvinderne valgte strøm som en slags afledning fra tankerne. Og det uanset indkomst, brug af sociale medier, uddannelsesniveau og andre faktorer. En enkelt zappede sig selv 190 gange i løbet af de 15 minutter, vedkommende var alene. Det kom bag på forskerne, der tidligere i år publicerede studiet i det anerkendte tidsskrift Science.

»Jeg er overrasket over, at folk finder deres eget selskab så slemt,« sagde professor i psykologi Jonathan Schooler til Boston Globe oven på resultaterne.

Umiddelbart er det også en konklusion, der taler stik imod tidens tendenser. Danmarks Statistik opgjorde i foråret, at 1,6 millioner danskere lever som singler, flere end nogensinde før. Havde døgnet en time ekstra, ville 27 procent af os bruge den alene, viste en Gallup for Berlingske i sommer. Rejsebureauerne sælger singleferier og supermarkederne singlemåltider. Men det betyder ikke, at vi er blevet bedre til at være alene, mener forfatter og ekstern lektor i filosofi, Anders Dræby Sørensen. Til gengæld er vi blevet mere overladt til det.

»Vi er blevet individualister, der ikke længere er afhængige af fællesskabet på samme måde, som vi var engang. Vi opfatter os selv som centrum i verden, og umiddelbart skulle man tro, at vi er blevet bedre til at håndtere at være i selskab med os selv,« siger han.

»Men det tror jeg ikke, vi er. Vi har stadig lige svært ved at acceptere os selv, og det er netop, hvad vi bliver konfronteret med, når vi er alene,« siger Anders Dræby Sørensen.

At være i selskab med sig selv er som udgangspunkt ikke noget negativt, men et menneskeligt vilkår. Alligevel flygter vi fra det. Og flugten er blevet nemmere, når vi trækker mobiltelefonen op af lommen, bladrer igennem statusopdateringer, babybilleder og fødselsdagshilsner.

»Når vi logger på de sociale medier, så logger vi af os selv,« siger Anders Dræby Sørensen.

Alenetiden har fået et nyt udtryk. Vi er ikke længere afhængige af at være fysisk sammen for at være sammen med andre, men kan taste, klikke og knipse os lynhurtigt ind i fællesskabet.

Malene Charlotte Larsen er lektor på Aalborg Universitet og har forsket i samvær på de sociale medier. Gennem sin forskning så hun blandt andet, hvordan to teenagepiger holdt en Skype-forbindelse åben, mens de lavede lektier, uden at tale eller se på hinanden – de havde bare hinandens samvær i baggrunden. Det digitale samvær er ikke nødvendigvis et udtryk for dårligt samvær, siger Malene Charlotte Larsen, men giver de unge følelsen af at være i kontakt. Et supplement til den fysiske kontakt, snarere end en erstatning.

»Spørgsmålet er, om vi er sammen om at være alene eller alene om at være sammen,« siger Malene Charlotte Larsen.

»Jeg synes, at min forskning peger på, at sociale medier faktisk bringer os tættere sammen,« siger hun.

I forskerkredse bølger debatten frem og tilbage. Den amerikanske professor, Sherry Turkle, har skrevet bogen »Alone Together«. Hun argumenterer for, at samværet på sociale medier er falskt, og at teknologien gør os »frie til at være alle steder, men tilbøjelige til at være alene overalt.«

»Tiltrukket af illusionen om venskab uden kravene om intimitet foretager vi risikofrie handlinger og blander de spredte opslag på en Facebook-væg sammen med autentisk kommunikation,« skriver hun.

At være alene er et menneskeligt grundvilkår, siger filosof Anders Dræby Sørensen. Men udfordringerne og præmissen for alenetiden rykker sig hele tiden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.