Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Akutafdelinger er uden speciallæger

Hvis man som patient på en af landets 21 akutafdelinger forventer at blive tilset af en speciallæge, sker det kun sjældent efter klokken 22.

Der er ikke altid en speciallæge til rådighed efter kl. 22.
Der er ikke altid en speciallæge til rådighed efter kl. 22.

Et af Sundhedsstyrelsens overordnede bud til de nye fællesakutmodtagelser er, at patienter med en akut lidelse skal tilses af en speciallæge. Det sker dog kun sjældent. Hele 76 procent af landets akutafdelinger har ikke en speciallæge i front for afdelingen døgnet rundt. Det viser en undersøgelse baseret på en rundspørge til samtlige 21 akutmodtagelser, som er offentliggjort i Ugeskrift for Læger mandag.

På 16 ud af 21 afdelinger, hvor der ikke er en speciallæge til stede døgnet rundt, går de typisk hjem klokken 22 på en hverdag. I weekenden har tre afdelinger slet ingen speciallæger på arbejde. Både Lægeforeningen, Overlægeforeningen og Yngre Læger er forundrede over tallene.

»Undersøgelsen viser en enorm forskellighed på akutmodtagelserne, og det er mig en gåde, hvorfor vi er endt med at have 21 modeller, uden at nogen af dem tilsyneladende helt rammer målet,« siger formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, til Ugeskrift for Læger.

På halvdelen af de akutmodtagelser, hvor speciallægen går hjem klokken 22, er det muligt for de yngre læger at tilkalde en speciallæge fra sygehusets stamafdeling. Mange af speciallægerne ender dog i en dobbeltrolle, hvor de både skal være klar til at varetage akutte situationer på stamafdelingen, samtidig med at de skal kunne tilkaldes akutmodtagelsen.

»Det er præcis den slags halve hovsaløsninger, som Overlægeforeningen hele tiden har advaret mod. Hvis ordningen, hvor speciallægerne tilkaldes fra stamafdelingerne, skal fungere, kræver det, at de ikke er bundet til skemalagt arbejde. Ellers opstår der uacceptabel ventetid for patienterne i akutmodtagelsen,« siger Anja Mitchell fra Overlægeforeningen til Ugeskrift for Læger.

Tre fjerdedele af de ledende overlæger, som har medvirket i undersøgelsen, mener, at Danmark skal have et selvstændigt akutspeciale, og at det kan have en positiv effekt på området.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.