Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Akut syge må betale dyrt for lægehjælp i udlandet

En del behandlingssteder i bl.a. Sydeuropa accepterer ikke det blå EU-sygesikringsbevis og kræver penge her og nu for at behandle sygdomsramte danskere. 5.900 har de seneste par år søgt om at få refunderet udgifter på op til 25.000 kr., efter at de er kommet hjem.

En del behandlingssteder i bl.a. Sydeuropa accepterer ikke det blå EU-sygesikringsbevis og kræver penge her og nu for at behandle sygdomsramte danskere. 5.900 har de seneste par år søgt om at få refunderet udgifter på op til 25.000 kr., efter at de er kommet hjem.
En del behandlingssteder i bl.a. Sydeuropa accepterer ikke det blå EU-sygesikringsbevis og kræver penge her og nu for at behandle sygdomsramte danskere. 5.900 har de seneste par år søgt om at få refunderet udgifter på op til 25.000 kr., efter at de er kommet hjem.

En sygdomsramt dansker har oplevet at blive opkrævet et beløb på 200 euro i ambulancen; før kørte den ikke.

En anden måtte skaffe et beløb på, hvad der svarer til 25.000 kr., for at betale for en behandling efter en skisportsskade, som krævede indlæggelse på et hospital i Frankrig.

Tusindvis af danskere, som bliver akut syge under deres ferie i udlandet, tvinges til at betale ofte store beløb for at få hjælp hos læger og hospitaler rundt omkring i Europa – selv om de medbringer EU-sygesikrings­kortet, der egentlig skulle dække udgiften.

Mens et stort antal danskere gør sig klar til at drage på ferie, viser det sig, at en del ikke er klar over, at en del behandlingssteder i bl.a. Sydeuropa ikke accepterer det blå kort og kræver penge her og nu for at behandle dem.

Sagsbehandling op til et år

De danske patienter har ganske vist mulighed for efterfølgende at få refunderet en del af beløbet, når de kommer hjem, men ansøgningsprocessen kan være yderst ­kompleks. Derfor kan der gå lang tid, før myndighederne i Danmark og de involverede lande får færdigbehandlet sagerne, og man får pengene tilbage.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed og regionerne, som begge behandler den type sager. De beklager også de forløb, patienterne hyppigt oplever.

»De fleste vil opleve det som urimeligt og som dårlig service, hvis de pludselig skal hoste op med 200 euro for en behandling og tilmed skal igennem en masse administrativt bøvl for at få regningen refunderet. Det er da helt klart irriterende,« siger chef­konsulent Vibeke Brask Lemche fra afdelingen for international sygesikring i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Her har man til dato behandlet ansøgninger om refusion fra ca. 5.900 sygdomsramte danskere, som er blevet afkrævet betaling for behandling rundt omkring i Europa, siden det blå EU-sygesikringskort afløste det gule sygesikringsbevis 1. august 2014.

Ifølge Vibeke Brask Lemche varierer det meget, hvor lang tid sagerne tager at behandle. Nogle lande er hurtige og afgør sagerne på fire-fem måneder. Andre steder kan det tage op til et år.

Ordningen med det blå kort blev indført under S-R-SF-regeringen med afsæt i EU-regler og som led i en spareøvelse, der afskaffede den offentlige rejsesygesikring i tilknytning til det gule sundhedskort, som ydede en mere omfattende dækning, når danskere blev ramt af sygdom i udlandet.

Det blå kort indebærer, at danskere behandles på lige fod med borgere med offentlig sygesikring i de pågældende lande. Det vil sige, at man også kan blive afkrævet en egenbetaling, når man dukker op på ­skadestuen eller hos en praktiserende læge, som er praksis i en del lande i Europa.

Det har betydet, at danskere i større udstrækning må gøre brug af private rejseforsikringer, og lige fra indførelsen er ordningen blevet hårdt kritiseret af patientforeninger og faglige organisationer, der bl.a. frygtede, at det ville blive sværere for folk med kroniske sygdomme at rejse, og at det kunne blive vanskeligt at gennemskue, om det blå kort rent faktisk dækker eller ej i en række situationer.

I nogle af refusionssagerne, som styrelsen har behandlet, handler det om, at folk har glemt deres blå sygesikringskort og er ­blevet afkrævet betaling. En del sager handler imidlertid også om, at lægerne på behandlingsstedet ikke har anerkendt det blå kort og opkrævet betaling på stedet.

 

Ifølge Vibeke Brask Lemche er Spanien og Grækenland blandt de lande, hvor nogle behandlingssteder ikke anerkender det blå sygesikringskort.

En række refusionssager omfatter desuden patienter, som er blevet behandlet på privathospitaler uden aftaler med de lokale myndigheder i de pågældende lande. Flere steder er den type hospitaler meget udbredte, mens der kan være langt til offentlige sygehuse.

I de tilfælde dækker det blå sygesikringskort ikke. Alligevel er der mulighed for efterfølgende at få refunderet en del af udgifterne gennem et andet regelsæt og via en ansøgning til ens hjemregion, der kan tilbagebetale et beløb, som svarer til prisen for en lignende behandling i Danmark.

Alene i Region Sjælland har man det ­seneste halvandet år behandlet over 30 sager, hvor borgere kræver refusion efter at være afkrævet betaling på stedet i forbindelse med sygehusbehandling rundtomkring i Europa. Dertil kommer et antal sager, hvor folk er afkrævet betaling for akut hjælp hos praktiserende læger eller speciallæger.

Flere sager stammer fra skisportssteder i Østrig og Frankrig, hvor en dansker på et tidspunkt måtte af med 25.000 kr. for en behandling, der krævede indlæggelse. Region Sjælland er også blevet præsenteret for et eksempel, hvor en dansker fik at vide inde i ambulancen, at hun skulle betale 200 euro; før kørte den ikke.

Flest sager fra skadestuer

Ifølge chefkonsulent i Kvalitet og Udvikling i Region Sjælland Karin Sroczynski handler de mest udbredte refusionssager om danskere, som har været på en skadestue, hvor de måske har fået stabiliseret en forstuvet fod, har fået taget røntgen og fået en recept på smertestillende medicin. Hér ligger regningen rask væk på 200-300 og op til 500 euro.

»Folk kan desværre ikke føle sig sikre på, at man bare kan søge lægehjælp og så regne med, at man gladeligt tager imod det blå sygesikringskort. Nogle steder vil man altså se euro hér og nu, og så må folk selv sørge for at få refunderet udgifterne, når de kommer hjem,« siger Karin Sroczynski.

Hun opfordrer derfor til, at folk, inden de tager på ferie, sørger for at være velforsikrede ved sygdom og hjemrejse: »For ellers kan det godt blive en dyr oplevelse«.

»De skal også være klar over, at de kan få behov for at lægge en del penge på bordet hér og nu,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.