Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Akut syg? – så skal du snart ringe 113

Regionerne overvejer at indføre ét landsdækkende akut-nummer til akutte sundhedsydelser, som alle patienter – uanset hvor de befinder sig - kan bruge, når de har brug for at komme på skadestuen eller i kontakt med lægevagten. En oplagt idé, lyder det fra patienter og læger.

Regionerne overvejer at indføre ét landsdækkende akut-nummer til akutte sundhedsydelser, som alle patienter – uanset hvor de befinder sig - kan bruge, når de har brug for at komme på skadestuen eller i kontakt med lægevagten.
Regionerne overvejer at indføre ét landsdækkende akut-nummer til akutte sundhedsydelser, som alle patienter – uanset hvor de befinder sig - kan bruge, når de har brug for at komme på skadestuen eller i kontakt med lægevagten.

Hvis du bliver syg og har brug for hjælp hér og nu, så skal du ringe 113.

Dén besked kan komme til at blive indprintet i rygmarven på alle danskere, så de – uanset hvor i landet de befinder sig - automatisk taster de tre cifre, hvis de rammes af akut, ikke-livstruende sygdom.

De fem regioner er inde i overvejelser om at indføre ét fælles, landsdækkende tre-cifret telefonnummer til akutte sundhedsydelser, som patienter kan bruge, når de har brug for at komme på skadestue, komme i kontakt med lægevagten, en psykiatrisk skadestue eller tandlægevagten.

»I dag findes der forskellige telefonnumre i regionerne, som man skal bruge kræfter og energi på at finde frem til, hvis man f.eks. bliver syg i en anden region, end dér hvor man bor. Derfor vil det være en fantastisk forbedring for borgerne, hvis de vidste, at når de ringer 113, så bliver man dirigeret hen til det nærmeste akut-tilbud i den region, man befinder sig i,« siger regionsformanden i Region Sjælland Jens Stenbæk (V).

Overvejelserne kommer, efter at der har været kritik af akut-indsatsen i regionerne og særligt den udskældte 1813-akutordning i Region Hovedstaden, hvor patienterne i årevis har kunnet komme til at vente meget længe på at komme igennem på telefonen til en medarbejder.

Tilsvarende har statsrevisorerne kritiseret, at de fem regioner har organiseret deres indsats for akut syge så vidt forskelligt, at det ikke er muligt at sammenligne dem.

Den kritik har nu ført til, at regeringen og regionerne er blevet enige om at få Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, til at kortlægge 1813 og lægevagtsordningerne i de øvrige regioner. Formålet er dels at få et overblik over bl.a. deres økonomi og aktivitet og dels at kunne sammenligne dem, så de kan lære af hinanden.

Det har også fået de fem regionsformænd til at drøfte muligheden for at indføre et landsdækkende akut-nummer, og administrationerne er nu ved at se nærmere på bl.a. de teknologiske muligheder, oplyser formand for Danske Regioner Bent Hansen (S).

»I dag har vi 112 til livstruende situationer, og det er godt indarbejdet i folks bevidsthed. Derfor kan man godt se på, om man kan få noget tilsvarende for akut ikke-livstruende sygdom. Det vil oplagt kunne være en fordel, en kvalitetsforbedring og en forenkling for borgerne at kunne ringe til det samme nummer overalt,« siger han.

Han understreger dog også, at man først skal have afdækket alle risici og have sikkerhed for, at teknologien virker.
Desuden ønsker regionerne også, at de enkeltvis selv kan afgøre, hvordan akut-indsatsen organiseres i praksis – og om man i en region f.eks. ønsker, at det er læger, der tager telefonen, mens man i en anden region har sygeplejersker til at løse den opgave.

Tanken er således, at det landsdækkende akut-nummer skal være en »paraply«, og at det teknologisk kan være muligt at se, hvor folk befinder sig, når de ringer op, så opkaldet kan dirigeres hen til akut-organisationen i den region, de opholder sig i.

Ifølge Bent Hansen er målet, at regionerne har gennemanalyseret mulighederne og kan bringe dem i spil, når kortlægningen er klar, hvilket ventes at være til oktober i år.

Jens Stenbæk oplyser, at regionerne allerede har reserveret 113-nummeret, men Bent Hansen peger på, at man også skal drøfte, om det er for tæt på 112 – og om man derfor også skal overveje andre numre, der er lette at huske, f.eks. 222.

I Danske Patienter er der opbakning til at indføre ét akut-nummer: »Det er en udmærket idé at have et nummer, der er let at huske og det samme, uanset om man er derhjemme eller er på familie-besøg i Jylland,« siger formand Camilla Hersom.

Som det er i dag, er der seks forskellige akut-numre i Danmark ved ikke-livstruende sygdom uden for de praktiserende lægers åbningstid. De fem regioner har hver deres nummer, og i Region Sjælland er der to akut-numre, alt efter om man vil i kontakt med praktiserende læger i lægevagten eller går efter at komme på skadestuen.

Der har tidligere været overvejelser om at indføre et landsdækkende akut-nummer. Sundhedsstyrelsen anbefalede det tilbage i 2007, og et udvalg om det præhospitale beredskab bragte det også frem i 2010.

Dengang lød argumentet, at det vil sikre »entydighed og høj tilgængelighed«, men at der også ville være en risiko for, at det kunne føre til et øget forbrug af sundhedsydelser og være med til at underminere de praktiserende lægers rolle som »gatekeeper« og den institution, man henvender sig til i dagtiden.

I Lægeforeningen håber man under alle omstændigheder på, at det landsdækkende akut-nummer bliver en realitet i denne omgang. »Det er en oplagt god mulighed for patienterne til hurtigt at kunne tage kontakt til et nummer, de kender, når der er behov for det. Når man ringer 112 og 114 (politiet, red.) kan man jo også omstille til lokale stationer,« siger formand Andreas Rudkjøbing.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.