Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Akut fare for nyt stenskred i Grønland er drevet over

Ifølge nye beregninger er der ikke længere fare for, at mere af fjeldet skrider i havet, oplyser politiet.

Risikoen for et nyt stenskred i fjordsystemerne omkring Uummannaq i det vestlige Grønland fik tidligere på ugen myndighederne til at evakuere indbyggerne i flere bygder.

Den fare er ifølge nye beregninger nu drevet over.

Det skriver Grønlands Politi fredag aften i en pressemeddelelse. Politiet henviser til beregninger lavet af blandt andre Geus - de nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland.

Indbyggerne i bygderne Niaqornat, Saattut, Ukkusissat, Ikerasat, Qaarsut og i selve Uummannaq kan derfor ånde lettet op.

Grønlands selvstyre og kommunen arbejder på at få klarlagt, hvad der skal ske med indbyggerne i flere af bygderne.

Grønlands politi oplyser samtidig, at det fredag aften stadig ikke er lykkedes at finde fire savnede personer.

De fire formodes at være omkommet, efter at en flodbølge sidste weekend ramte bygden Nuugaatsiaq. Der blev ledt efter dem igen natten til fredag. Eftersøgningen ventes genoptaget, når vejret igen er til det.

Torsdag blev også omkring 40 hunde evakueret via helikopter fra Nuugaatsiaq til Uummannaq.

Ifølge politiet befinder der sig stadig omkring 60 hunde i Nuugaatsiaq. Det er planen, at de også skal evakueres, så snart forholdene tillader det. De blev fodret og fik vand torsdag, oplyser politiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.