Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Aktion i København afslører pistoler og jointfabrik

Politiet har efter ransagninger af syv adresser i København og på Vestegnen anholdt seks mænd.

Arkivifoto: Politiet har efter ransagninger af syv adresser i København og på Vestegnen anholdt seks mænd.
Arkivifoto: Politiet har efter ransagninger af syv adresser i København og på Vestegnen anholdt seks mænd.

Københavns Politi har anholdt seks mænd i forbindelse med ransagninger af syv adresser i København og på Københavns Vestegn.

Under ransagningerne er der fundet flere våben, over tre kilo hash, en jointfabrik og godt 170.000 kroner, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

I en jointfabrik produceres cigaretter, der indeholder cannabis.

De anholdte er i alderen 19 til 29 år. Fem af dem bliver fremstillet i grundlovsforhør torsdag. Den sidste er blevet løsladt efter afhøring, men er fortsat sigtet i sagen.

»Det er med stor tilfredshed, at vi efter nogle måneders efterforskning nu kan få fjernet endnu nogle våben fra bybilledet«.

»Det kan forhåbentligt være med til at forhindre, at der sker nye skyderier i det offentlige rum«, siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen fra afdelingen for organiseret kriminalitet hos Københavns Politi i meddelelsen.

Steffen Thaaning Steffensen oplyser, at ingen af de anholdte er registrerede bandemedlemmer. Men flere af dem har kontakt til personer fra bandemiljøet, som i efteråret har været involveret i skyderier i Storkøbenhavn.

De fundne våben tæller to skarpladte pistoler, en pistol uden ammunition, en ikke funktionsduelig revolver og en signalpistol.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.