Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Aftale om spisepause kan føre til 42 timers arbejdsuge

Fremover kan ledere i staten indgå aftaler med medarbejdere om op til 42 timers arbejdsuge, skriver Avisen.dk.

sendxnet. Overenskomst på plads for alle ansatte i regionerne kl. 03.00. Formand for akademikerne Lars Qvistgaard. OK18 Forhandlinger i Forligsinstitutionen lørdag den 28. april 2018.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix)
sendxnet. Overenskomst på plads for alle ansatte i regionerne kl. 03.00. Formand for akademikerne Lars Qvistgaard. OK18 Forhandlinger i Forligsinstitutionen lørdag den 28. april 2018.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix)

København. Tillidsrepræsentanten skal ikke længere involveres, hvis den gængse 37 timers arbejdsuge sættes op for ansatte i staten.

Fremover kan ledere således lave aftaler direkte med de enkelte medarbejdere om arbejdsuger på op til 42 timer. Det er en del af betalingen for, at de statsligt ansatte fik skrevet den betalte spisepause ind i deres overenskomst.

Det skriver Avisen.dk.

De ekstra timer kaldes ikke overarbejde, men plustid, og dermed honoreres timerne heller ikke til ekstra høj takst.

Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, bekræfter, at ændringer i overenskomstens regler om den særlige plustid er en del af den pakke, han gik med til ved forhandlingsbordet.

- Det er korrekt. Det kan du roligt regne med. Det var ikke noget, vi havde fundet på af egen fri vilje, siger Lars Qvistgaard til Avisen.dk.

Plustid blev indført i 2008 efter ønske fra arbejdsgiverne. Det blev dengang besluttet, at aftalerne skulle indgås mellem den enkelte arbejdsgiver og tillidsrepræsentant.

Ifølge formanden for Akademikerne er ordningen ikke særligt udbredt.

Lars Qvistgaard erkender, at tillidsrepræsentantens medvirken i aftalerne om plustid var noget af det, de statsansatte måtte slippe under overenskomstforhandlingerne.

- Det er okay. Det er det, der skal til, for at arbejdsgiverne kan gå ud og sige, at de også synes, at de har fået noget hjem. Det anerkender jeg, siger han.

Ifølge formanden indgår også en ny overenskomst for en række selvejende institutioner på undervisningsområdet i den pakke, som medvirkede til at løse tvisten om de statsansattes betalte spisepause.

Denne del handler om individuel løn for ledere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.