Afsted over de østpolske stepper

Efterspørgslen efter danske kampvogne er stærkt stigende både på øvelser i Østeuropa og i Danmark.

DRAWSKO PORMOSKIE: Et gult, trekantet skilt med en påmalet sort silhuet af en kampvogn står lidt skævt ved den smalle asfaltvej i det østlige Polen. Men meningen er klar nok. De næste ti kilometer må trafikanterne forvente usædvanlig tung trafik på og på tværs af vejen.

Skiltet står i øvelsesområdet Drawsko Pormoskie, hvor der er masser af skov og store, åbne arealer med græs og buske. Og grusveje, hvor meterhøje støvfaner rejser sig, når bæltekøretøjer buldrer forbi.

Her, i sommerens begyndelse, mødtes polske, tyske, amerikanske og danske kamptropper for at træne sammen. Amerikanerne og tyskerne havde artilleri, altså kanoner, med. Plus panser. I alt omkring 70 kampvogne kæmper med og mod hinanden. Danskerne kom med 12 Leopard 2-kampvogne fra Jyske Dragonregiments panserbataljon.

»De er jo tysk kvalitet, og når vi holder fokus på reservedele og værktøjer til at reparere, så ruller de. Lige nu har vi 12 af 12 vogne vogne kørende,« siger bataljonschef, oberstløjtnant Peter Nielsen.

Den danske panserbataljon er på en stor international militærøvelse i Polen, som NATO står bag. Kampvogne skyder med skarpt og samarbejdet landene imellem bliver skærpet. Den uofficielle baggrund for øvelsen er også at vise Vladimir Putin og Rusland, at de baltiske lande er bemandede med militær.
Den danske panserbataljon er på en stor international militærøvelse i Polen, som NATO står bag. Kampvogne skyder med skarpt og samarbejdet landene imellem bliver skærpet. Den uofficielle baggrund for øvelsen er også at vise Vladimir Putin og Rusland, at de baltiske lande er bemandede med militær.

Men alt kan gå i stykker. Ude i støvet slider en af kampvognsbesætningerne med et sprængt bælte og et drivhjul, der skal skiftes. Det kræver en kæmpe mukkert og enorme skruenøgler at banke et hjul af, og det kræver meget stønnen at samle et bælte. Men kampvognsfolk er ikke de mindste skjortestørrelser blandt soldaterne, og alle bliver klar til dagens skarpskydning.

»Vi får en masse træning her sammen med amerikanerne, tyskerne og polakkerne,« konstaterer konstabel Rasmus Bruun Pedersen, der er »kører,« altså manden bag rattet, på en af kampvognene. I ugen forinden delte danskerne BSO – lejr – med amerikanerne, og brugte naboskabet til at studere hinandens panser.

»Det er vigtigt for os at træne sammen med andre nationer og vedligeholde vores egen træning, når vi ikke har en mission i udlandet for tiden. Desuden er vejret godt, og her er meget plads, men mere sandet end hjemme i Oksbøl,« tilføjer Rasmus Bruun Pedersen.

TV: Tag med Berlingske på NATO-militærøvelse:

 

Blandt andre soldater, danske som udenlandske, er der enighed om, at netop samarbejdet med andre er det centrale på en øvelse som denne i Polen. Det uudtalte, men lige så vigtige formål med at træne i Polen er at vise østeuropæere og baltere, at NATO-enheder er til stede. Et aggressivt Rusland kræver en reaktion, omend defensiv i natur, og denne øvelse, Sabre Strike 2015, involverer 6.000 soldater fra 13 nationer. »Assurance Measures«, altså tryghedsskabende foranstaltninger, er NATOs betegnelse for den del af øvelsens formål.

»Vi har meget at lære om, hvordan andre enheder med samme opgave som os opererer,« forklarer sergent Jimmy Isajewicz, som trods sit polskklingende efternavn er fire support chief i US Marines. Det er ham, der har ansvaret for, at artilleriilden havner der, hvor det er meningen og til rette tid.

Den danske panserbataljon er på en stor international militærøvelse i Polen, som NATO står bag. Kampvogne skyder med skarpt og samarbejdet landene imellem bliver skærpet. Den uofficielle baggrund for øvelsen er også at vise Vladimir Putin og Rusland, at de baltiske lande er bemandede med militær.
Den danske panserbataljon er på en stor international militærøvelse i Polen, som NATO står bag. Kampvogne skyder med skarpt og samarbejdet landene imellem bliver skærpet. Den uofficielle baggrund for øvelsen er også at vise Vladimir Putin og Rusland, at de baltiske lande er bemandede med militær.

Fokus ændret på grund af Rusland

Kampvognene fra Jyske Dragonregiment i Holstebro var med i Helmand i Afghanistan, mens Danmark havde en kampgruppe af bataljonsstørrelse udsendt. I Afghanistan deltog en kampvognsdeling med fire kampvogne. I Polen er en eskadron med tre delinger, i alt 12 vogne, indsat i øvelsen. Det samlede antal kampvogne i den danske hær er imidlertid kun 28 styk i kørende tilstand fordelt på to eskadroner. Indeværende forsvarsforlig tillader op til 34 operative kampvogne. En tredje kampvognseskadron står i garagerne og kan aktiveres, hvis man kan finde besætninger til dem. Under Den Kolde Krig rådede hæren over flere hundrede kampvogne, heriblandt 120 Leopard 1-kampvogne, som blev solgt retur til Tyskland for få år siden.

Læs også: Rusland starter stor militærøvelse

Kampvognsstyrken blev skåret ned, fordi politikerne efter Den Kolde Krigs afslutning ikke forventede at få brug for dem i noget større antal. Men fremvæksten af truslen fra et aggressivt Rusland og hærens tilbagevenden til klassiske opgaver – som øvelsen i Polen – har ændret billedet.

Hærens tre tilbageværende bataljoner kæmper for at få kampvogne, og helst i større antal, med på deres øvelser.

Den danske panserbataljon er på en stor international militærøvelse i Polen, som NATO står bag. Kampvogne skyder med skarpt og samarbejdet landene imellem bliver skærpet. Den uofficielle baggrund for øvelsen er også at vise Vladimir Putin og Rusland, at de baltiske lande er bemandede med militær.
Den danske panserbataljon er på en stor international militærøvelse i Polen, som NATO står bag. Kampvogne skyder med skarpt og samarbejdet landene imellem bliver skærpet. Den uofficielle baggrund for øvelsen er også at vise Vladimir Putin og Rusland, at de baltiske lande er bemandede med militær.

»Siden Afghanistan er efterspørgslen på Leopard 2-kampvognene steget uden lige. Man beder ikke om at få en deling (tre kampvogne, red.), men en eskadron (12 kampvogne) med. Men vi har kun to eskadroner, som skal servicere tre bataljoner og desuden deltage i øvelser og missioner,« konstaterer chefen for Jyske Dragonregiments panser­bataljon, Peter Nielsen.

Så panserbataljonen, der ikke er en fuld bataljon, er stresset. Men på plussiden tæller, at besætningerne består af rutinerede, stabile folk.

»Vi har typisk ældre folk end infanteriet. Vores er folk med børn, og der er fuld opbakning,« tilføjer Peter Nielsen.

Ude i terrænet glimter mundingsild fra kampvognene, mens støv og småbrande opstår, hvor granaterne rammer. Det er helt normalt og aldeles tryghedsskabende her på egnen.

Læs også: En ny strategi for Danmarks sikkerhed

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.