Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Afgørelse om stormflod åbner for erstatning til skaderamte

Stormrådet har afgjort, at der var stormflod i visse dele af landet, da vandstanden steg til et meget højt niveau i forbindelse med weekendens storm, Egon. Beslutningen betyder, at der kan søges om økonomisk erstatning.

Blæsten gik frisk over Limfjordens vande, og vandene stod højt over bredden. Oversvømmelse i Lemvig. Kurt Laursen var én af de borgere i Lemvig der blev i sit hjem under oversvømmelsen.
Blæsten gik frisk over Limfjordens vande, og vandene stod højt over bredden. Oversvømmelse i Lemvig. Kurt Laursen var én af de borgere i Lemvig der blev i sit hjem under oversvømmelsen.

Stormen Egon medførte i weekenden stormflod i den vestlige del af Limfjorden fra Løgstør til Thyborøn. Det har Stormrådet truffet beslutning om mandag, fortæller rådets formand, Jesper Rasmussen.

»Stormrådet har fået målinger fra Kystdirektoratet og DMI, og på den baggrund har man været inde at beregne sted for sted, målestation for målestation, hvor der har været en ekstra forhøjet vandstand, som gør, at man kan erklære, at der har været stormflod,« siger han.

Rådet har således afgjort, at der var stormflod fra Nissum Bredning mod øst til og med Aggersundbroen - både den nordlige og sydlige kyst samt alle øer herimellem.

Stormrådets afgørelse betyder, at skaderamte i de udpegede områder har mulighed for at søge om erstatning for skader på bygninger eller løsøre, der er opstået som følge af oversvømmelserne.

»Forsikringsselskaberne nu vil behandle de enkelte sager og vurdere, om der skal udbetales erstatning i henhold til stormflodsloven,« siger Jesper Rasmussen.

Der er tale om stormflod, når vandstanden stiger så meget, at det statistisk set sker sjældnere end hvert 20. år på det pågældende sted.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.