Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Afdød købmand forærer milliongave til Musikhuset

Lysudstyret i Musikhuset Aarhus får et markant løft med en donation på ti millioner kroner fra afdød købmand.

Den halve million gæster, der årligt besøger Musikhuset i Aarhus, kan fremover glæde sig over en millioninvestering i nyt lysudstyr. Free/Free / Musikhuset Aarhus
Den halve million gæster, der årligt besøger Musikhuset i Aarhus, kan fremover glæde sig over en millioninvestering i nyt lysudstyr. Free/Free / Musikhuset Aarhus

Aarhus. Gæsterne i Musikhuset i Aarhus bør fremover sende en venlig tanke til den afdøde købmand Herman Salling, når de skal til koncert eller se teater i det aarhusianske kulturhus.

Købmand Herman Sallings Fond har nemlig doneret ti millioner kroner til indkøb af nyt lysudstyr i international klasse.

Det er noget, som både de optrædende kunstnere og gæsterne får glæde af, lyder det fra direktør i Musikhuset Jan Christensen.

- Med dette projekt bliver det muligt at give alle Musikhusets sale et visuelt løft. Det kommer både lovende talenter og verdensstjerner til gode ? og ikke mindst vores gæster, siger Jan Christensen i en pressemeddelelse.

Musikhusets nuværende lysudstyr stammer i stort omfang fra indvielsen af huset i 1982 og har trængt til en opdatering. Det nye udstyr giver mulighed for at tilbyde kunstnerne udstyr, der skaber mere dramatiske og dynamiske scenemiljøer.

Musikhuset har tidligere nydt godt af Salling Fondenes gavmildhed.

I 2010 donerede fonden ti millioner kroner til renovering og etablering af Musikhusets Store Sal, og igen i 2013 donerede fonden 1,25 millioner kroner til renovering af facaden.

Karen Salling, der er næstformand i bestyrelsen for Købmand Herman Sallings Fond, siger i en kommentar, at hun er glad for, at fonden kan medvirke til at sikre "et højt internationalt niveau i Musikhuset".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.