Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ældre Sagen efterlyser løft af kommunernes ældrepleje

Det er en kraftig advarsel til Folketinget, siger Ældre Sagen om lægernes kritik af de kommunale plejetilbud.

København: De svageste ældre bliver ofte indlagt igen, kort efter de er blevet udskrevet, fordi kvaliteten i kommunernes plejetilbud er for svingende, viser en undersøgelse fortaget af Gallup for Lægeforeningen.

Direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, kalder undersøgelsen et kraftigt advarselssignal til regeringen og Folketinget.

- Der er behov for radikale forbedringer i ældreplejen. Det er plejebeboere, som er de allersvageste i vores sundhedssystem. Det er utrolig vigtigt, at politikerne etablerer systemer, der kan bakke de svageste op, siger han.

Kvaliteten af plejen i kommunerne bekymrer lægerne så meget, at 30 procent ofte beholder en indlagt patient ekstra tid på afdelingen, viser undersøgelsen.

Samtidig fremgår det af en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd, som Berlingske omtaler, at sygeplejersker ikke føler, at de har kompetencerne til at varetage plejen af de svageste ældre på plejehjem og i hjemmeplejen.

Bjarne Hastrup håber, at regeringen nu vil levere ældrepakker på plejeområdet.

- Jeg ønsker mig nogle retningslinjer, så kommunerne ved præcis, hvad de skal gøre, så vi kan få løftet plejen i Danmark, siger han og pointerer samtidig, at der skal tilføres flere ressourcer.

- Der er skåret for meget på området. Den økonomiske fedtethed, der har præget området de seneste år, kan man godt droppe.

- Der er penge nok på ældreområdet. Efterlønsalderen er steget, og finansministeren sparer et milliardbeløb. Han kan ikke være andet bekendt end at sende nogle af pengene tilbage til ældreområdet.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) konstaterer i Berlingske, at "enhver unødvendig indlæggelse er én for meget" og bebuder samtidig et løft af ældreplejen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.