Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ældre kvinde dræbt efter sammenstød med lastbil

En kvinde døde på stedet, da hun fredag kolliderede med en lastbil i Værløse. Lastbilchaufføren er uskadt.

København: Et sammenstød mellem en personbil og en lastbil i Værløse kostede fredag en ældre kvinde livet.

Kvinden var fører af personbilen og døde på stedet, mens føreren af lastbilen slap uskadt fra ulykken.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Ulykken skete fredag sen formiddag i krydset mellem Frederiksborgvej og Kollekollevej. Politiet er nu i gang med at finde ud af, hvad der nærmere skete.

- Vi er i gang med de tekniske undersøgelser, siger Ulrik Lindén, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Blandt andet skal politiet have fundet ud af, hvilken part der kan have forårsaget sammenstødet.

- Hvem der har gjort hvad, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt, for bilerne bliver skubbet rundt, så det er det første, vi skal finde ud af, siger han.

Krydset er spærret af i forbindelse med undersøgelserne og oprydningsarbejdet.

Ifølge vagtchefen var kvinden alene i bilen, men mere vil politiet ikke oplyse, da trafikofferets familie omkring fredag middag ikke er blevet underrettet endnu.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.