Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Advokater anklaget for millionsvindel tropper op i byretten

Københavns Byret er tirsdag rammen om en af danmarkshistorien mest spektakulære bedragerisager.

Fra Københavns Byrets lokaler ved Nytorv i København kan man næsten se det gamle hovedsæde for Johan Schlüters advokatselskab, der lå prægtigt på Højbro Plads, en af Københavns mest fashionable adresser.

Tirsdag er Johan Schlüter at finde i Københavns Byret, anklaget for at have bedraget for et trecifret millionbeløb. Erstatningskravet lyder på 99.603.489 kroner.

Inden for de sidste par år er Johan Schlüters selskab gået konkurs og han selv ligeså grundet anklager om svindel for et stort, trecifret millionbeløb.

Advokaterne Johan Schlüter og Susanne Fryland er anklaget for blandt andet »mandatsvig af særlig grov beskaffenhed«, mens de to og en kollega, Lars Halgreen, er anklaget for »skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed«.

Den tiltalte trio stod for at håndtere og videreformidle penge til rettighedshavere af spil, tv og film for Producentforeningen.

Netop Producentforeningen gik dog i 2015 til politiet, da man mistænkte advokaterne for fusk. Mistanken opstod allerede i 2014.

Johan Schlüter var selv en betydende aktør i branchen og et utroligt kendt navn. Det var endda ham selv, der udviklede fordelingssystemet til rettighedspengene.

Anklagemyndigheden mener dog, at de tre i stedet for at gøre det på ærlig vis kanaliserede penge til sig selv.

Det skete ifølge anklagemyndigheden både ved at udskrive fakturaer for arbejde, der ikke var udført, og ved at gelejde rettighedsindtægter ind i et separat selskab.

I forskellige konstellationer er de tre tiltalt for at have tildelt sig selv 115 millioner kroner og for at have bedraget deres kunder for 86 millioner.

Susanne Fryland er tiltalt for seks forhold, Johan Schlüter for fire og Lars Halgren for to.

Sagen har blandt andet betydet konkurs for hovedmanden Johan Schlüters store advokatselskab opkaldt efter ham selv.

Alle tre nægter sig skyldige.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.