Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Advokater advarer mod »unødvendig« lovændring ved forældredrab

Det er unødvendigt at ændre forældreansvarsloven for at undgå, at drabsmænd får forældremyndigheden over børnene, hvis de har slået den anden forælder ihjel, mener advokater.

I juli sidste år blev den 39-årige kvinde Hafida Bourouih slået ihjel. Kort tid efter indrømmende hendes eksmand drabet, men alligevel valgte Statsforvaltningen at tildele ham forældremyndigheden over parrets to børn.

Det har fået flere politikere og organisationer til at kritisere forældreansvarsloven, der i dag som udgangspunkt giver den tilbageværende far eller mor forældremyndigheden over børnene, med mindre andet taler for det. En far, der har slået en mor ihjel, kan altså godt få forældremyndigheden over børnene.

Mandag tog socialminister Manu Sareen (R) så kritikken til efterretning. Han vil med en lovændring sørge for, at drabsmænd som udgangspunkt ikke tildeles forældremyndigheden.

Men den bebudede ændring af loven er faktisk unødvendig, siger formand for Danske Familieadvokater Lone Brandenborg.

»Sådan som loven udøves, tager man allerede udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. Ændrer man loven, handler det mere om retfærdighedsfølelsen hos de efterladte,« siger hun og opfordrer til, at fokus fjernes fra forældrene, og at der i stedet lægges vægt på barnets tarv.

Lone Brandenborg bakkes op af advokat Hanne Ziebe, der er partner i Advokaterne Bonnez & Ziebe, som har beskæftiget sig med børnesager i ti år.

»Der er nogle grænsetilfælde, hvor man kan frygte, at man ikke vægter hensynet til barnet, men i stedet hensynet til retsfølelsen hos de voksne,« siger hun.

Advokaten betoner, at der findes tilfælde, hvor det trods et tragisk drab kan være bedst, at forældremyndigheden er hos drabsmanden.

Barnet har allerede mistet en far eller mor, derfor vil det også være dybt ulykkeligt, hvis barnet så også mister den anden af forældrene, påpeger Hanne Ziebe.

»Vi må fastholde fokus på barnet og ikke det uretfærdige og grusomme i, at en person slår et andet menneske ihjel,« siger hun.

Men lovgivningen sender i dag et forkert signal, mener socialministeren, der forsikrer, at barnets tarv er omdrejningspunktet i de tragiske drabssager.

»Hensynet til barnet må og skal altid være omdrejningspunktet i de her tragiske og voldsomme sager, hvor den ene forælder slår den anden ihjel. Derfor ønsker jeg at ændre lovgivningen, så vi alene har fokus på barnet og afskaffer den efterlevende forælders fortrinsstilling til at få forældremyndigheden.« siger Manu Sareen.

Red Barnet bakker op om beslutningen om at ændre loven, og det samme gør Børns Vilkår:

»Det er godt med et politisk signal om, at man ikke kan få nogle fordele, når man begår så forkerte handlinger,« siger direktør Rasmus Kjeldahl.

Også hos Venstre modtages ændringen med tilfredshed, men familieordfører Tina Nedergaard (V) ser gerne endnu mere vidtrækkende ændringer.

»Hvis du dræber dine børns anden forælder, så bør du som udgangspunkt miste forældremyndigheden. Der skal være tungtvejende grunde til, at man kan fastholde den - det kan være sket i selvforsvar eksempelvis. Men udgangspunktet for Venstre er, at man taber retten. Så klar i mælet er ministeren ikke,« siger hun.

Ifølge Socialministeriet har der siden 2010 været i alt været seks sager med børn, der er kommet i klemme, fordi den ene forælder har slået den anden ihjel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.