Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Advokat: Trusler bliver ikke mindre alvorlige på Facebook

Der er ikke forskel på om dødstrusler fremsættes på de sociale medier eller i virkeligheden, siger ekspert.

Når man fremsætter en trussel på Facebook, risikerer man en alvorlig straf. Free/Colourbox
Når man fremsætter en trussel på Facebook, risikerer man en alvorlig straf. Free/Colourbox

Tonen bliver for mange mennesker mere grov på de sociale medier. Men brugere på de sociale medier skal passe på, når temperamentet løber af med dem.

For der er ikke juridisk forskel på, om man fremsætter trusler ved at skrive en besked på Facebook, eller om man siger det til en person i virkeligheden, understreger en ekspert i mediejura.

- Det tæller lige så meget, som hvis du konfronterer vedkommende med det eller sender et brev til dem.

- Der er ikke nogen formildende omstændighed, ved at du fremsiger en trussel på et socialt medie, siger mediejurist og partner i advokatfirmaet Bird & Bird Peter Lind Nielsen.

I de senere år har der været flere sager om trusler mod blandt andre politikere på de sociale medier.

Senest er en 28-årig mand fra Haderslev tirsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger for trusler mod De Konservatives Mai Mercado.

Truslerne blev fremsat på Facebook, efter at folketingspolitikeren fredag havde hyldet politiets rydning af Pusher Street på Christiania. Et indlæg der kastede mange grove kommentarer af sig.

Ifølge Peter Lind Nielsen kan der være juridiske formildende omstændigheder, hvis der har været en form for dialog, hvor to personer har siddet og gejlet hinanden op på de sociale medier, inden en grov kommentar fremsættes.

Men der er en klar grænse, når man eksempelvis truer personer eller deres familier med vold.

- Man er enige alle steder, om at man sætter grænsen ved trusler om vold, siger Peter Lind.

/ritzau/

I maj fremsatte de blå partier en såkaldt respektpakke, der blandt andre firdobler strafferammen for indirekte trusler mod personer i offentlig tjeneste, så den hæves fra to til otte år.

Det betyder, at trusler på sociale medier og i pressen bliver straffet på samme niveau som direkte trusler.

Samtidig vil partierne bag pakken hæve strafniveauet med en tredjedel, hvis der bliver begået vold mod en offentligt ansat i personens fritid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.