Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Advokat: Tre anbragte søstre fra Slagelse har god sag

Advokat for krænkede Slagelse-søstre er fortrøstningsfuld trods frifindelse af Esbjerg Kommune for erstatning.

Arkivfoto. Østre Landsret
Arkivfoto. Østre Landsret

Selv om Esbjerg Kommune er frifundet for at skulle betale erstatning til tre sexkrænkede piger, giver dommen optimisme i forhold til en parallel sag ved Østre Landsret.

Sådan lyder det fra advokat Mads Krøger Pramming. Han repræsenterer tre søstre, som kræver erstatning fra Slagelse Kommune efter at have været udsat for seksuelle overgreb af en plejefar.

»Jeg er selvfølgelig super ked af, at Esbjerg Kommune er frifundet i forhold til de børn, der handler om der.«

»Men i forhold til min sag i Østre Landsret er jeg meget fortrøstningsfuld efter at have læst dommen«, siger Mads Krøger Pramming.

Han gør gældende, at den manglende indgriben fra kommunens side er udtryk for omsorgssvigt.

En argumentation, som landsretten ifølge Mads Krøger Pramming accepterer.

»Jeg kan se, at landsretten er enig i, at man godt kan rejse krav efter menneskerettighedskonventionen, og at landsretten går fuldt ind i prøvelsen af, om kommunen har overholdt de forpligtelser, man har,« siger Mads Krøger Pramming.

Han ser en afgørende forskel på sin egen og Esbjergsagen:

»Når dommen ender i frifindelse, så gør den det så vidt jeg kan se - fordi der ikke er tale om børn af gerningsmanden, som kommunen var forpligtet til at passe på, men derimod nogle gæster, nogle legekammerater, som er kommet i hjemmet,« siger Mads Krøger Pramming.

»Og dommen siger: Ja, kommunen har nogle forpligtelser, men de kan ikke udstrækkes til at omfatte gæster i hjemmet«, siger Mads Pramming.

Det stiller sig ifølge advokaten anderledes med hans klienter, der ikke var gæster i hjemmet, men børn anbragt hos en plejefamilie:

»Mine klienter er sårbare børn, som kommunen skulle holde øje med hver eneste dag. Den plejefar, der forgreb sig på mine klienter, var ansat til at passe på dem. Der er altså et direkte ansvar,« siger Mads Krøger Pramming.

Der falder dom i sagen ved Østre Landsret 16. juni.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.