Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Advokat: Højesteret kvæler annoncesag på en spidsfindighed

Advokat Martin Cumberland er overrasket over Højesterets omstødelse af dom i sag om DF-annonce.

Den pågældende annonce.
Den pågældende annonce.

København. - Højesteret kvæler sagen på en juridisk spidsfindighed.

Sådan siger advokat Martin Cumberland, efter landets højeste domstol torsdag har afgjort, at en avisannonce fra Dansk Folkeparti, der indeholdte navnene på 685 personer, som indgik i lovforslag om statsborgerskab, ikke var krænkende.

- Højesteret siger, at der er tale om en så vag mistænkeliggørelse, at den ikke anses som krænkende.

- Der bliver ikke lavet en afvejning af politisk ytringsfrihed kontra privatlivets beskyttelse, fortsætter han.

Både landsretten og byretten var nået frem til, at partiet krænkede de 15 sagsøgeres ære.

- Jeg er overrasket. Det var ikke det resultat, jeg havde håbet på. Slet ikke eftersom en enig byret og en enig landsret fandt frem til noget andet, siger Martin Cumberland, der repræsenterede de 15 sagsøgere i Højesteret.

Han vil sammen med sine klienter tage sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

- Det er så principielt. Denne sag har aldrig handlet om penge, men om anstændighed, sund fornuft og mine klienters behov og ønske om genoprejsning.

- Et eller andet sted må man jo trække en streg i sandet og sige "her til og ikke længere", siger Martin Cumberland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.