Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klædt af på nettet

Advokat: »Deling af nøgenbilleder kan eskalere enormt hurtigt, og her er teknologien løbet fra politiet«

Politiet mangler viden og bør reagere hurtigere, når borgere anmelder en sag om deling af intime billeder uden samtykke, mener advokat Sofus Borch Schaufuss, der hjælper ofre for det, som i nogen tilfælde kaldes hævnporno. Politiet erkender, at der er særlige udfordringer. Læs her, hvordan de konkret behandler sagerne.

Hurtig handling er altafgørende, når en borger anmelder, at der bliver delt intime billeder af vedkommende på nettet.

Det fortæller advokat Sofus Borch Schaufuss, der samarbejder med HELP Forsikring, som hjælper dem, der er ofre for det, der i nogle tilfælde betegnes som hævnporno. Han bistår ofre ved møder hos politiet, han arbejder selv med at rette direkte henvendelse til dem, som deler billederne, og han hjælper med at rejse erstatningskrav.

»Deling af nøgenbilleder kan eskalere enormt hurtigt, og her er teknologien løbet fra politiet. Ti personer deler måske et billede med ti personer, som deler igen. Hvis du ser på nogle af de store sager, er det jo anslået, at en stor del af hele Danmarks ungdom har set de her billeder,« siger han.

Advokaten mener, politiet i dag handler for langsomt og mangler en forståelse for, hvor alvorlig deling af intime billeder uden samtykke er.

»Politiet skal være hurtigere, de skal have en bedre dialog med de krænkede, og så skal de generelt være bedre til at tage sagerne ind,« siger han.

I søndagens Berlingske stod 11 kvinder frem og fortalte om, hvad det har betydet for dem at få delt intime billeder uden samtykke. I denne artikel kan du læse, hvordan politiet konkret arbejder, når ofre anmelder sagerne.

Først finder politiet den lov, der kan være overtrådt

Et offer kan enten anmelde sagen på nettet eller møde fysisk op på den lokale politistation. På nettet kan anmeldelsen ske til den enkelte politikreds eller til Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3), som kan foretage indledende efterforskning og herefter tager stilling til, hvilken politikreds der skal behandle sagen.

Når en politikreds modtager en anmeldelse, ser politiet først på, hvilke bestemmelser i straffeloven, der kan være overtrådt. Det forklarer Ove Bundgaard Larsen, vicepolitiinspektør og ledende efterforsker ved Københavns Politi.

»Der har vi forskellige muligheder. Straffelovens paragraf 264 d forbyder, at man uberettiget videregiver meddelelser og billeder vedrørende en andens personlige, private forhold. Det er en af de meget bløde bestemmelser med en strafferamme, der hedder bøde eller fængsel indtil 6 måneder.«

»Hvis vi taler om hævnporno, har det ofte en seksuel karakter, og her kan sagen også være omfattet af straffelovens paragraf 232 om blufærdighedskrænkelse. Det straffes med bøde eller fængsel indtil to år. Og så er der desuden en strafferetslig bestemmelse om, at hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, så kan man få en bøde eller fængsel indtil 4 år,« forklarer han.

Alt efter sagens karakter, har politiet mulighed for forskellige indgreb.

Så starter efterforskningen

Når politiet vurderer, at der er tale om en lovovertrædelse og beslutter sig for at efterforske sagen, vil den blive »ekspederet og prioriteret ud fra sagens indhold og politiets muligheder«, forklarer Ove Bundgaard Larsen.

Hvis det er en enkelt sag, hvor en person har sendt et billede til en eller få andre, kan politikredsens egne teknikere klare efterforskningen. Men er der tale om deling af intime billeder i et større netværk og måske på udenlandske servere, tager politikredsen kontakt til den nationale enhed, Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, NC3.

NC3 kan hjælpe med særlig ekspertise og samtidig tage stilling til, hvilken politikreds, en sag skal forankres i, hvis lovovertrædelsen har fundet sted i flere politikredse. Rigspolitiet har ikke selv såkaldt jurisdiktion, hvilket betyder, at Rigspolitiet ikke selv kan foretage anholdelser og fremstille sager i retten.

I NC3 forklarer afsnitslederen i sektionen for cyberrelaterede seksualforbrydelser, politikommissær Flemming Kjærside, at de også »kører patruljer i cyberspace«.

»Vi har særligt fokus på seksuelt misbrug af børn, men vi færdes også på steder, hvor der deles nøgenbilleder, og det er hovedsagelig på udenlandske hjemmesider, servere og tjenester, at dette finder sted. For ikke at give potentielle gerningsmænd gode ideer, vil jeg ikke navngive de fora, der er tale om. Men alene det faktum, at de forskellige fora er beliggende i udlandet, gør selvfølgelig politiets arbejde noget mere besværligt. Vi har dog et godt samarbejde med enkelte af disse udenlandske fora, og det seneste halve års tid har vi fået lukket små 70 sider, hvor der blev delt billeder,« siger han.

Patruljer i cyberspace og anonymiseringstjenester

Når politiet arbejder i cyberspace ved de ikke altid, hvorvidt et billede er lagt op med en persons samtykke eller ej. Og selv hvis de indleder en sag, er chancen for at løbe ind i en blindgyde stor, fordi gerningsmændene i mange tilfælde gemmer sig bag forskellige anonymiseringstjenester.

Hvis politiet under efterforskningen af en sag finder frem til en hjemmeside, hvor materialet ligger, kan de gå i retten og få en såkaldt editionskendelse. Med den i hånden kan politiet gå til udbyderen og kræve, at materialet sikres og udleveres til politiet. Hvis der er tale om en hjemmeside i udlandet, skal editionskendelsen sendes til det respektive lands politimyndighed, som så anmodes om at handle på dansk politis vegne, og her kan endnu en udfordring være, at det som er ulovligt i Danmark, er lovligt i det pågælende land.

Hvis materialet er blevet delt på nogle af de mere etablerede sociale medier såsom Facebook, kan der til gengæld være god hjælp at hente særligt for ofrene, fortæller efterforsker ved Københavns Politi, Ove Bundgaard Larsen. Disse medier går nemlig selv aktivt ind og sletter pornografisk materiale, ligesom man kan henvende sig for at få slettet et billede.

»Og her fik vi for få år siden en ny bestemmelse i retsplejelovens paragraf 786 a, som er meget vigtig. Den betyder, at politiet som led i efterforskningen kan pålægge de her udbydere at udlevere det her materiale, og hvis de har modtaget noget materiale fra en anden IP-adresse, som ligger hos en anden udbyder, så har de pligt til at oplyse, hvem den anden udbyder er. På den måde kan vi finde ud af, hvem der er i den her kæde af beskeder,« fortæller Ove Bundgaard Larsen.

En reaktiv indsats

Den ledende efterforsker kan ikke sige, hvor langt tid det typisk tager at efterforske sager om deling af intime billeder uden samtykke, eller hvor hurtigt politiet går i gang med at standse delingen. Men han mener, den nuværende struktur hos politiet fungerer fint. Og han mener også, der er kommet gode initiativer i lovgivningen.

»Men det er klart, at på det her område er det ofte en reaktiv indsats, vi laver. Derfor vil vi ofte være bagefter både i forhold til udvikling og efterforskning,« siger han.

Adspurgt om politiet gør noget særligt for at standse selve udbredelsen af billederne, når de går i gang med efterforskningen, svarer han:

»Jamen, vi har stort set ikke flere muligheder end Hr og Fru jensen. Så vi har ingen specifikke muligheder for at stoppe det.«

Foreholdt kritikken fra Sofus Borch Schaufuss, der mener, politiet skal blive bedre til at håndtere sagerne, svarer Flemming Kjærside fra NC3, at politiet selvfølgelig benytter de efterforskningsmuligheder, der foreligger. Og advokaten erkender da også selv, at det er et vanskeligt område.

»Du kan ikke stævne 600.000 unge mennesker. Det er nok også det, der er politiets problem,« siger han.

Den analyse giver politiet ham ret i:

»Internettet har nogle perspektiver, som er vanskelige at sammenligne med en normal kriminel handling. Og det er klart, at hvis 600.000 har set et billede, så kommer politiet ikke til at have fat i dem alle sammen,« siger vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, Ove Bundgaard Larsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.