Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Adopterede finder deres rødder – og får problemer

Det er ikke kun rosenrødt, når adopterede bliver genforenet med biologiske forældre. Det er sproget, kulturen og forskellige forventninger, som kan udløse sammenstød, forklarer fagfolk og organisationer.

29-årige Simone Kenhof er en af de danske adopterede, der næsten ved et tilfælde mødte sin biologiske mor i Sydkorea. Det blev et møde til stor glæde – men også stor frustration. Foto: Sara Gangsted
29-årige Simone Kenhof er en af de danske adopterede, der næsten ved et tilfælde mødte sin biologiske mor i Sydkorea. Det blev et møde til stor glæde – men også stor frustration. Foto: Sara Gangsted

Et stigende antal adopterede i Danmark forsøger at opspore deres biologiske ophav i lande som Korea.

Men når det lykkes, ender det ikke kun i glæde, lettelse og forløsning. Genforeningen kan også udløse frustration og sproglige og kulturelle sammenstød, oplyser fagfolk og organisationer.

Rundt regnet 22.000 børn er adopteret til Danmark fra udlandet siden 1970erne. Heraf udgør koreanere den største gruppe med ca. 8.500 adopterede. Alene foreningen Korea Klubben har på godt ti år været involveret i omtrent 300 sager, hvor adopterede har søgt efter forældre.

»Der er kommet et stort boom i søgninger på det seneste,« siger Line In Juul Madsen, ansvarlig for forældresøgning i Korea Klubben.

Mange adopterede fra Korea ankom til Danmark op gennem 1980erne og er blevet voksne og har selv fået børn. Det kan øge lysten til at kende det biologiske ophav, fremhæver Line In Juul Madsen. Men mødet kan volde problemer, fastslår hun.

»Det største problem er sprogbarrieren, og vi hører også om kulturelle forskelle og forskellige forventninger. For forældrene er vi stadig deres børn; for os er de ikke vores forældre,« siger Line In Juul Madsen.

Stærke følelser og penge

Lotte Ran har været koordinator for flere hundrede adopterede fra Korea, som søgte efter deres biologiske ophav.

Hun har registreret omkring 70 sager, hvor det lykkedes, og vurderer, at det er en forløsning for de fleste, men tilføjer:

»De biologiske forældre kan være meget omklamrende. I nogle tilfælde har forældrene besluttet, at nu skal barnet lære koreansk. Vi har eksempler på, at en mor ville sove med det voksne barn og gå nøgen i spa-bad sammen,« siger Lotte Ran.

I interesseorganisationen Adoption & Samfund kender man både til eksempler, hvor der har været god kontakt efter en genforening, og eksempler, hvor det har været svært.

Formand Jens Damkjær fremhæver, at det er forskelligt, hvordan folk reagerer, men peger på nogle typiske udfordringer:

»Den adopterede kan blive et projekt for de biologiske forældre, der ikke har forståelse for, at deres barn er opvokset i en anden kultur. Der er en sproglig barriere, og det kan være svært at holde kontakt over tid. Måske er den biologiske familie fattig, så den adopterede føler sig forpligtet til at betale penge,« siger han.

Også i Danmarks eneste organisation, der formidler adoptioner, Danish International Adoption, oplever man en generelt stigende interesse for at søge efter biologisk ophav – og en generel udfordring med kommunikationen. Det sker ikke mindst, fordi der ofte er stor geografisk afstand mellem den adopterede og den biologiske familie.

»En masse oplever glæde ved at møde hinanden, men også udfordringer med at lære hinanden at kende,« siger Robert Jonasen, direktør i Danish International Adoption.

»Det er meget forskelligt, hvordan den enkelte reagerer, og der kan opstå mange forskellige og modsatrettede følelser: Følelsen af savn til de biologiske forældre eller en lyst til at bo i landet. Eller en følelse af at have tænkt over mødet længe, og så viser det sig, at parterne ikke har så meget til fælles,« siger Robert Jonasen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.