Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Adgangskrav til gymnasierne på 4 eksisterer allerede i det skjulte

Midt i den verserende debat om karakterkrav til gymnasiet viser det sig, at elever allerede skal have 4 i gennemsnit for at blive erklæret gymnasieegnede. Alligevel vil politikerne indføre et adgangskrav. Det ser lærere og uddannelsesvejledere ingen grund til.

Mens politikerne diskuterer, hvad karakterkravet til kommende gymnasieelever skal være, har der i folkeskolen længe eksisteret et krav om, at elever skal have mindst fire for at blive erklæret egnet til gymnasiet. Arkivfoto: Linda Kastrup
Mens politikerne diskuterer, hvad karakterkravet til kommende gymnasieelever skal være, har der i folkeskolen længe eksisteret et krav om, at elever skal have mindst fire for at blive erklæret egnet til gymnasiet. Arkivfoto: Linda Kastrup

Mens politikerne diskuterer, om der skal indføres et karakterkrav til gymnasiet på 02, 4 eller noget helt tredje, viser det sig, at folkeskolerne faktisk allerede opererer med en form for adgangskrav på karakteren 4.

I dag bliver eleverne erklæret egnede eller uegnede til gymnasiet via en såkaldt uddannelsesparathedsvurdering, der foretages i 8. klasse, og som tager udgangspunkt i både de faglige, personlige og sociale kompetencer.

Ifølge bekendtgørelsen opfylder eleverne de faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis de har »opnået mindst 4,0 i gennemsnit af de standspunktskarakterer, der afgives i 8. klasse«.

Der er ikke tale om et officielt adgangskrav, men karakteren fastsætter det faglige niveau, eleverne skal leve op til, samtidig med at uddannelsesvejlederne vurderer, om de er modne nok til at komme i gymnasiet, om de møder til tiden, afleverer deres ting og kan samarbejde med andre.

Venstre har hele tiden stået fast på, at eleverne fremover skal have mindst 4 i gennemsnit i dansk og matematik i folkeskolen for at komme i gymnasiet, og det gør regeringspartiet fortsat, understreger undervisningsordfører Anni Matthiesen (V).

Hvis der allerede eksisterer en slags karakterkrav på 4, hvorfor ser I så en grund til at indføre et decideret adgangskrav til gymnasierne?

»Svaret er kort og godt, at vi skal have gjort det mere synligt for de unge mennesker, at de skal leve op til et bestemt fagligt niveau for at kunne klare gymnasiet. Når det i forvejen er skrevet ind i lovteksten, at man tager udgangspunkt i et 4-tal, bør vi også sige det højt og klart til de unge,« siger hun.

Adgangskrav splitter

Forhandlingerne om en ny gymnasiereform er i gang, og et af de største stridspunkter er netop adgangskravet. Partier på begge sider i Folketinget lægger op til at bevare den nuværende uddannelsesparathedsvurdering men supplere den med et decideret karakterkrav, men de er dybt splittede om niveauet.

Venstre og de Konservative står fast på 4, mens de øvrige borgerlige partier vil højere op. I rød blok kræver Socialdemokraterne, de Radikale og SF 02.

I 2014 blev der under den daværende SR-regering lavet nye regler for, hvordan vurderingen skal foregå – den blev bl.a. fremrykket til 8. klasse, og karakteren 4 blev skrevet ind som et pejlemærke. Tidligere lå vurderingen i 9. klasse, og der var ikke nævnt et specifikt karakterniveau.

»Derfor undrer vi os over, at Socialdemokraterne har vanskeligt ved at se sig selv i et 4-tal, når det var en socialdemokratisk minister, der stod i spidsen, da det blev skrevet ind i reglerne,« siger Anni Matthiesen.

Den pågældende minister, Christine Antorini (S), har ikke ønsket at udtale sig til Berlingske men henviser i stedet til undervisningsordfører Annette Lind (S).

»Det er rigtigt, at man snakker om 4 i den vurdering, men det er jo ikke et adgangskrav,« siger Annette Lind.

Men sender det ikke blandede signaler til eleverne, når de skal leve op til et 4-tal i 8. klasse, mens I så vil kræve 02 af dem i 9. klasse, når de skal søge ind på gymnasiet?

»Nej, for der er jo tale om en samlet vurdering af karaktererne, og hvordan man er som menneske. Det er en vejledning og ikke et krav.«

Det må vel unægteligt sende blandede signaler til eleverne, at der er tale om to forskellige karakterer?

»Det synes jeg ikke. For i 8. klasse er der tale om en samlet vurdering, og der er det fint nok at bruge en karakter som et pejlemærke. Men når der er tale om et adgangskrav, er det nødvendigt med en anden karakter, nemlig 02. Ellers udelukker vi nogle elever fra gymnasiet, som faktisk har evnen og viljerne,« siger Annette Lind.

Lærere og vejledere: Drop nyt adgangskrav

Spørger man uddannelsesvejlederne, der står for vurderingen af eleverne i folkeskolen, er den politiske diskussion om et karakterkrav til gymnasiet måske helt overflødig, for »der findes jo allerede adgangskrav i parathedsvurderingen«, pointerer formand for UU Danmark Mark Jensen.

»Jeg synes, vi har en glimrende model i dag, hvor karaktergennemsnittet på 4 suppleres af en personlig og social vurdering, så hvorfor ikke bare holde fast i det?« siger Mark Jensen og fortsætter:

»Vi har behov for, at der kommer et bredt politisk forlig, så vi har noget at regne med i uddannelsessektoren. Og det ville være så ærgerligt, hvis en strid om adgangskrav skulle stå i vejen for det, når vi har noget i forvejen, der fungerer fint.«

Gymnasielærerne har hele tiden været modstandere af et officielt adgangskrav. Ifølge formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Annette Nordstrøm Hansen er det »tåbeligt« at diskutere karakterkrav, når det i princippet findes i forvejen.

»Vi er glade for, at regeringen stadig vil holde fast i uddannelsesparathedsvurderingen, der kigger på andet end karaktererne. Men når der allerede dér ligger et signal om, at eleverne skal være fagligt dygtige, forstår vi simpelthen ikke, at man har behov for at kombinere den med et adgangskrav,« siger hun.

I stedet bør regeringen fokusere på at styrke vejledningen i folkeskolen, så det ikke kun er de fagligt svage elever, der hjælpes, men så også de dygtigste elever udfordres i deres uddannelsesvalg, mener Annette Nordstrøm Hansen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.