Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Årsdagen for drabet ved krudttønden: Pårørerende til Finn Nørgaard uddeler pris

Tre forskellige initiativer for socialt udsatte unge belønnes med donationer fra Finn Nørgaard Foreningen. Tirsdag er det præcis to år siden, at Finn Nørgaard blev dræbt foran Krudttønden i København.

Finn Nørgaard Foreningen uddeler deres pris og en række arbejdslegater på toårs-dagen for Finn Nørgaards død, tirsdag den 14. februar 2017. Finn Nørgaard blev dræbt under angrebet på Kulturhuset Krudttønden for to år siden. Arkiv: Blomster foran Krudttønden hvor en person blev skuddræbt den 14. februar 2015. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2017)
Finn Nørgaard Foreningen uddeler deres pris og en række arbejdslegater på toårs-dagen for Finn Nørgaards død, tirsdag den 14. februar 2017. Finn Nørgaard blev dræbt under angrebet på Kulturhuset Krudttønden for to år siden. Arkiv: Blomster foran Krudttønden hvor en person blev skuddræbt den 14. februar 2015. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2017)

For to år siden, 14. februar 2015, blev Finn Nørgaard skudt og dræbt foran Krudttønden i København. Det skete, da han forsøgte at forhindre at deltagere ved et debatmøde om ytringsfrihed blev skudt. På årsdagen for drabet, uddeler Finn Nørgaard Foreningen donationer til tre forskellige initiativer til fordel for unge socialt udsatte.

Prisuddelingen foregår i Landstingssalen på Christiansborg kl 15.00. Ole Mølgaard, bestyrelsesformand for foreningen, taler varmt om Finn Nørgaard.

»Vi ønsker at sikre, at Finns gavmilde personlighed og værdier løftes videre i livet og kommer til gavn for andre. Finns hjerte bankede stærkt for mennesker, der er i en udsat situation eller er vokset op i socialt udfordrende miljøer,« siger han.

Foreningen har fået en million kroner af Københavns Kommune, skrev Berlingske mandag.

»Det er med beundring, at vi følger prismodtagernes arbejde, og det er med stor glæde, at vi tildeler dem støtte fra Finn Nørgaard Foreningen 2017. Vi glæder os til at følge prismodtagernes arbejde i den kommende tid. Et arbejde, der har afgørende betydning for os alle. Det er i den gensidige anerkendelse af hinanden, at vi skal finde den vej, der skal lede os væk fra ugerninger, som den, der tog Finn Nørgaard fra os den dag i februar 2015,« siger han.

De tre prismodtagende initiativer fremhæves med forskellige begrundelser.

Fritidsakademiet vinder Finn Nørgaard Prisen 2017 og støttes med 50.000 kroner: »FRAK arbejder med udsatte unge i alderen 13-17 år. De unge kommer fra indre og ydre Nørrebro samt fra Urbanplanen og Amagerbro på Amager. De unge får praktiske og lønnede opgaver på festivaler, events, konferencer, samt i virksomheder, butikker og i kommunen, og de lærer derigennem arbejdsmarkedets spilleregler. Fritidsakademiet gør et væsentligt arbejde i forhold til at få unge på kanten af samfundet væk fra gaden og ind til meningsfulde fællesskaber, hvor de gøres jobparate og mindst lige så vigtigt: får nogle succesoplevelser.«

Amal Hayat støttes med 50.000 kroner: »Navnet Amal betyder på arabisk håb eller fremtid. Man kan også sige: »Håb for en bedre fremtid«. Amal er opstået, fordi der er unge kvinder og mænd, der vælger at rejse til Mellemøsten for at tilslutte sig radikaliserede islamiske grupper. Amal hjælper med at forhindre unge i at blive radikaliseret og hjælper unge, der vender tilbage til Danmark som rodløse unge mennesker. Amal tager udgangspunkt i den unges særlige situation.«

Street Society støttes med 40.000 kroner: Sidste år fik Street Society Finn Nørgaard Foreningens støtte til at konsolidere og udbygge sin Futsal-liga. Dette arbejde går godt, og i 2016 er ligaen bl.a. udvidet til to nye bydele. Besøget til Borussia Dortmund & den dansk-tyrkiske spiller Emre Mor skal ses som en umiddelbar forlængelse af Futsal-ligaen. Turen er en relationstur med vinderne af Futsal-ligaen 2016: U14 fra Indre Nørrebro og U17 fra Nordvest/Bispebjerg. Street Society vil belønne holdenes indsats og deres engagement gennem et års arbejde og give dem en succesoplevelse udover det sædvanlige.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.