Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Aarhusiansk moskeformand hepper på IS

Formanden for Grimhøj-moskeen hælder nyt brændstof på debatten om den omdiskuterede moske. LA opfordrer minister til få lukket moskeen.

Moskeformand Oussama El-Saadi håber, at Islamisk Stat en dag vil stå som vindere af konflikten i Syrien.
Moskeformand Oussama El-Saadi håber, at Islamisk Stat en dag vil stå som vindere af konflikten i Syrien.

Moskeen på Grimhøjvej i Aarhus har i flere år været genstand for offentlig debat på markante udtalelser og opfordringer til terror.

Og ifølge en ny DR-dokumentar er det langt fra slut med kontroversielle udtalelser fra ledelsen i moskeen. Det skriver Jyllands-Posten, som har set en forpremiere på dokumentaren »Den fordømte moske«, der sendes tirsdag aften klokken 20.30 på DR1.

Ifølge avisen både gentager og supplerer moskeformand Oussama El-Saadi nogle af sine udtalelser om opfordringer til terror, tager afstand fra demokratiet og smiler blandt andet af, at han er blevet politianmeldt for at have opfordret til terror ved at kalde en dansk deltager i krigen i Syrien for en helt.

»Jeg bruger mine rettigheder til ytringsfrihed, og jeg siger, hvad jeg mener, og hvad der er min holdning. Og jeg synes, at hvis man gør det for sin tro, og at han gør det for Allahs skyld, så er han martyr - han er en helt,« lyder det ifølge Jyllands-Posten fra formanden i dokumentaren.

I programmet bliver Oussama El-Saadi angiveligt også konfronteret med billeder og videoer af vestlige gidsler, som bliver henrettet af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS). Til disse billeder reagerer formanden med kommentaren »det gør ondt at se på« samtidig med, at han siger, at hændelserne dog ikke kan får ham til at tage afstand fra Islamisk Stat.

»Vores familier, der bor i Syrien eller Irak, siger mange gode ting om at bo under Islamisk Stat. Så vi kan ikke bedømme dem, uden at vi ved, hvad der er rigtigt,« siger formanden, der håber på, at IS en dag vil stå som vindere af konflikten i Syrien.

Blandt andet Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har tidligere forsøgt at få moskeen lukket, og dokumentaren får nu formanden for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, til at opfordre justitsminister Mette Frederiksen (S) til igen at se på mulighederne for at lukke moskeen, skriver Jyllands-Posten.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.