Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Aarhus vil bremse radikalisering med offline-fællesskaber

Unge skal deltage i fællesskaber. Det skal holde dem fra radikaliserede miljøer på nettet.

Aarhus. I efteråret vil en række nye initiativer blive testet på ungdomsuddannelser i Aarhus Kommune. De skal forebygge, at unge tiltrækkes af radikaliserende miljøer.

Initiativerne skal styrke de unges sociale fællesskaber og klæde dem på til at være kritiske, når de bevæger sig rundt på internettet.

Det er nogle af de nye skridt i den såkaldte Aarhus-model, som er et projekt mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune. Det blev indledt i 2007 og har til formål at sikre, at unge ikke drages af ekstreme politiske eller religiøse holdninger.

Det nye initiativ bygger på ideen om, at en stærk tilknytning til et socialt fællesskab kan sikre, at unge ikke radikaliseres online, fortæller Toke Agerschou, der er en af lederne bag modellen og chef for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

- Det er afgørende, at unge opfatter sig selv som en del af et offline fællesskab, hvis de skal stå imod at blive vildledt online.

- Når man er inkluderet i et fællesskab, er man mere robust overfor radikaliserende budskaber, siger han.

Initiativerne vil blive præsenteret og diskuteret på en international konference om kampen mod radikalisering og ekstremisme, som åbner i Aarhus onsdag.

Eleverne vil blive undervist i digital dannelse og etik, som skal lære dem at være kritiske, når de læser tekster eller ser videoer på internettet. I fællesskab skal de diskutere, hvad radikalisering er, og hvad det kan medføre.

Astrid Bigoni, der er sociolog og journalist, vil deltage i præsentationen af det nye initiativ på konferencen, hvor hun vil fortælle om unges medievaner.

Fællesskaber på nettet er en vigtig del af unges liv, og derfor er det et væsentligt initiativ at undervise eleverne i, hvordan de passer på sig selv, mener Astrid Bigoni.

- Unge er ikke bange for at bevæge sig på nye platforme online, de er nysgerrige og opsøgende. De vil undersøge hvem, de er, og det gør de ved at spejle sig i andre.

- Det er ikke alt, hvad de unge foretager sig online, som er synligt for voksne. Derfor kan det være svært at følge med i, hvor de unge bevæger sig, siger hun.

De næste tre dage vil førende internationale forskere dele viden og erfaring om radikalisering på konferencen. Op mod 500 personer fra en række lande deltager.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.