Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Aarhus Letbane er ramt af nedbrud - normal drift lørdag

En it-fejl var skyld i at den nye Aarhus Letbane fredag aften gik i stå og kører med reduceret drift.

Aarhus Letbane er ramt af teknisk nedbrud og kører ikke.
Aarhus Letbane er ramt af teknisk nedbrud og kører ikke.

Aarhus Letbane har fredag aften været ramt af teknisk nedbrud, der har standset driften.

Fredag aften klokken 22.20 har Midttrafik dog opdateret letbanens driftsstatus og meddeler på sin hjemmeside, at letbanen kører med reduceret drift resten af aftenen.

Der forventes normal drift lørdag.

Tidligere fredag aften lød det fra Aarhus Letbanes kommunikationsansvarlige, Jens Velling, at problemerne skyldes en it-fejl.

»Vi har problemer med netværksforbindelsen - et it-problem. Det betyder, at vi ikke kan styre letbanetogene fra kontrolcentret. Og det er vi ved at finde en løsning på nu,« lød det.

Alt trafik på letbanestrækningen, der går fra banegården i Aarhus til Aarhus Universitetshospital i Skejby har været indstillet. Strækningen har 12 stop.

Letbanen blev indviet 20. december efter omfattende forsinkelser.

Forsinkelsen af åbningen af Letbanen har, ifølge en aktindsigt som TV2 Østjylland har fået indsigt i, kostet næsten 70 millioner kroner.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.