Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Aarhus-forskere forbereder modangreb i sag om landbrugspakke

De seneste dage har en række forskere ved Aarhus Universitet arbejdet intenst på at finde sprækker i Bjørn Molt Petersens analyse om landbrugspakken. Talsmand for universitet fastholder dog, at man fortsat er enig i analysens grundpræmisser.

Adskillige forskere ved Aarhus Universitet har de seneste dage forberedt et modangreb på Bjørn Molt Petersens analyse af grundlaget bag landbrugspakken. Den konkrete anledning er, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) onsdag skal i samråd om sagen. Miljø- og Fødevareministeriet har derfor bedt om et beredskab fra universitetet. I løbet af tirsdag har flere forskere fra universitetet arbejdet på et svar til ministeren, som bl.a. indeholder kritik af Bjørn Molt Petersens analyse.

Molt Petersens analyse har de seneste dage vakt opsigt, fordi den peger på en stribe problemer i det forskningsmæssige grundlag bag landbrugspakken. En række forskere fra universiteterne har støttet kritikken.

Aarhus Universitet udøver såkaldt forskningsbaseret myndighedsbetjening på miljø- og fødevareområdet og forberedte derfor store dele af det videnskabelige forarbejde til landbrugspakken i 2015. Derfor er den nye analyse også en kritik af universitets arbejde.

Søndag blev omtrent ti forskere øjeblikkeligt kaldt til krisemøde på Aarhus Universitet, hvor yderligere en lang række kolleger var med på videolink. Både dekan for fakultetet Science and Technology, Niels Chr. Nielsen, og prodekan Kurt Nielsen deltog personligt på mødet. Målet med mødet var bl.a. at sikre en fælles forståelse af, hvordan universitetet skulle håndtere kritikken.

Enkelte forskere gik fra mødet med en opfattelse af, at de nu havde fået mundkurv på i sagen. Eller i hvert fald: At professor Jørgen E. Olesen er den eneste forsker, som udtaler sig om landbrugspakken. Selv afviser han, at der skulle være tale om en mundkurv til forskerne:

»Jeg ved godt, at enkelte fik den opfattelse. Vi blev bare enige om i forskerkredsen, at det er mig, der udtaler sig. Argumentet var, det var det bedste, fordi jeg har indsigten,« siger Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Og mandag blev Bjørn Molt Petersen personligt inviteret til Aarhus Universitet, hvor seks af forskerne bag materialet til landbrugspakken og prodekan Kurt Nielsen over knap to timer stillede Bjørn Molt Petersen en lang række spørgsmål til hans analyse.

En lille gruppe forskere på en håndfuld har været særligt dedikeret i arbejdet på et responsum til ministeriet.

Kritikken i den nye analyse handler bl.a. om, hvorvidt Aarhus Universitet kunne forsvare at skifte til en regnemodel med en markant lavere marginaludvaskning op til landbrugspakken. Marginaludvaskning betegner den mængde ekstra kvælstof, som løber væk fra markerne.

Aarhus Universitets kritik af Bjørn Molt Petersens analyse kredser især om to forhold, erfarer Berlingske:

1) I analysen kritiserer Bjørn Molt Petersen, at Aarhus Universitetet har stillet étårige markforsøg over for en flerårig regnemodel. Men Aarhus-forskerne fastslår, at en opdeling mellem førsteårseffekt og de efterfølgende år ikke er pålidelig.

2) Bjørn Molt Petersen har kigget kritisk på de fem markforsøg, som Aarhus Universitet i notaterne bag landbrugspakken bruger til at vise, at virkelighedsforsøgene flugter med regnemodellen. Det får i analysen Molt Petersen til at konkludere, at to af publikationerne slet ikke burde være med. Molt Petersen frasorterer de to publikationer, inden han begynder at regne på gennemsnittet af marginaludvaskningen for de forsøg, Aarhus Universitet har anvendt. Men med selektionen gør Molt Petersen sig skyldig i at fremprovokere en relativ høj marginaludvaskning, bl.a. fordi et af de tilbageværende forsøg handler om majs, som har en høj marginaludvaskning, lyder kritikken.

Det er dette kritikpunkt, der det seneste døgn har fået diverse kritikere og interesseorganisationer til at skrive på bl.a. sociale medier, at Bjørn Molt Petersen har valgt sine forsøg, så omtrent 80 procent (nogle skriver 60) af hans markforsøg indeholder majs. De glemmer så at skrive, at majsforsøgene er udvalgt af Aarhus Universitet til arbejdet bag landbrugspakken.

»Alt det, der ikke passer ind i hans analyse, det vælger han fra. Det er da absurd,« siger Jørgen E. Olesen, professor ved Agroøkologi ved Aarhus Universitet og talsmand for forskerkredsen bag landbrugspakken.

Men vi er enige om, at valget af majs er Aarhus Universitets valg – og ikke Bjørn Molt Petersens?

»Ja, ja, det er vi da enige om. Og jeg ville ønske, at vi havde forklaret bedre, hvorfor vi havde majs med. Vi skulle have forklaret, at majs har en høj marginaludvaskning og dermed ikke er repræsentativ. Det er jeg ked af,« siger Jørgen E. Olesen.

Er det så ikke lidt strengt, at diverse interesseorganisationer nu beskylder Molt Petersen for at have udvalgt 80 procent majsforsøg?

»Det er vilkåret, når man blander sig i sådan en debat. Det er jo hans valg at lave et gennemsnit af de enkelte forsøg, snarere end noget der afspejler afgrøderne korrekt,« siger Jørgen E. Olesen.

Er det ikke jer, der blander årstallene sammen ved at stille étårige forsøg over for en flerårig regnemodel?

»Se, det er et interessant spørgsmål, som jeg meget gerne vil diskutere med mine kolleger. Det vil jeg gerne have belyst i nye undersøgelser,« siger Jørgen E. Olesen.

Hvad er problemet så i Molts analyse?

»Det er jo, at han antager, at den effekt, der er i regnemodellen, er reel. Det ved vi ikke, om den er. Vi ved ikke, om der er forskel på en etårig og flerårig effekt.«

Er du stadig enig i, at Molts analyse viser, at den anvendte regnemodel aldrig er blevet valideret?

»Ja,« siger Jørgen E. Olesen.

Og du er enig i, at hans analyse viser, at der aldrig er blevet beregnet usikkerhed?

»Ja, det er jeg,« siger Jørgen E. Olesen.

Og at analysen viser, at der er langt større usikkerhed ved landbrugspakken, end de præmisser den blev vedtaget på?

»Ja. I hvert fald større end det indtryk man forsøgte at give, ja,« siger Jørgen E. Olesen.

Og alligevel sidder I nu og forbereder et modangreb?

»Det er helt naturligt, at ministeriet beder om et responsum på analysen. Vores svar vil også afspejle, at vi mangler data for at kunne belyse usikkerheden.«

Nu sidder I forsøger at finde sprækker i en analyse, som I oprindeligt grundlæggende var enige i. Udstiller det ikke, at myndighedsbetjeningen gør jer afhængige af ministeriet?

»Nej, jeg synes, at det er en helt naturlig del af myndighedsrådgivning, at vi klæder ministeren bedst muligt fagligt på,« siger Jørgen E. Olesen.

I 2017 modtager Aarhus Universitet omtrent 394 mio. kr. for myndighedsbetjening.

Men vi er enige om, at Aarhus Universitet har omtrent 394 millioner gode grunde til, at der ikke er problemer med jeres arbejde op til landbrugspakken?

»Jeg bliver pikeret af det spørgsmål. Som forsker har jeg integritet og faglighed, som jeg ikke flytter på, fordi jeg skal svare en minister.«

Kunne man ikke vende det om og i stedet bare sige tak til Bjørn Molt Petersen for at have bragt nye oplysninger frem om landbrugspakken, bl.a. et mere retvisende billeder af risikoen ved lovpakken?

»Jo, vi er blevet mere spidse i vores argumentation. Og jeg havde gerne sagt tak for hans indspark, hvis det ikke skulle foregå gennem medierne,« siger Jørgen E. Olesen.

Selv siger Bjørn Molt Petersen, at han har fravalgt de to publikationer, fordi »de videnskabeligt set bare ikke kan anvendes i denne sammenhæng«, mens han fastholder, at det er meningsløst at holde en flerårig modelberegning op mod et etårigt forsøg.

»Jeg har fravalgt to publikationer om markforsøg - Wachendorf og Pandey. Den ene er én stor sammenblanding af antal år og afgrøder. Videnskabeligt kunne man aldrig forsvare at tage det med. Det andet har reelt ikke noget med marginaludvaskning at gøre,« siger Bjørn Molt Petersen.

Konfronteret med kritikken om, at han i sine vægtskåle i afvejningen mellem regnemodel og markforsøg kommer til at tillægge majs al for stor betydning, svarer Bjørn Molt Petersen:

»For det første: Jeg forsøger jo ikke at udregne marginaludvaskningen på landsplan, som det bliver fremstillet nogle steder. Jeg viser, at Aarhus Universitet burde have reageret på forskellen mellem regnemodellen og virkelighedssiden. Men lige så vigtigt for mig: Lad os nu sige, at jeg var gået på kompromis med al min faglige viden og havde beholdt de to forsøg i beregningen, så jeg ukritisk havde taget udgangspunkt i samtlige af de forsøg, Aarhus Universitet bruger: Så ville majs stadig fylde mindst halvdelen af alle markforsøgene. Danmark har i runde tal syv procent majsmarker, så selv med Aarhus Universitets to fejlagtige forsøg i regnestykket, ville majs løbe et stykke over 50 procent, altså mindst syv gange så mange majsmarker i markforsøgene som i Danmark. Så egentlig kan jeg ikke forstå, at det er mig - og ikke Aarhus Universitet - der skal forklare, hvorfor man har tillagt majs så stor betydning.«

Bjørn Molt Petersen understreger, at han blot har lavet en kritisk gennemgang af tallene fra Aarhus Universitet for at vise, hvordan de er endt med at acceptere regnemodellen bag landbrugspakken.

»Endda en regnemodel, hvis marginaludvaskning betyder, at vi ender med at få et markant mere miljøvenligt kvælstofregnskab for landbrugspakken. Hele grundlaget for valget af behæftet med fejl og en enorm usikkerhed, som man ikke engang tog sig tid til at regne på, selv om man for første gang i årtier tillod landmænd at gøde mere,« siger Bjørn Molt Petersen.

Læs mere fra Berlingske gravegruppe her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.