Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Ålen« stopper som direktør på Zentropa

Peter Aalbæk Jensen er »mæt af dage« og giver ansvaret for Zentropa videre til fem personer.

ARKIVFOTO: Peter Aalbæk Jensen
ARKIVFOTO: Peter Aalbæk Jensen

Filmselskabet Zentropa skal i fremtiden klare sig uden sin altid markante og provokerende direktør Peter Aalbæk Jensen.

I en pressemeddelelse skriver "Ålen", som han er kendt som i medierne, at han er "mættet" af arbejdet som direktør.

Derfor har han valgt at trække direktørstikket fredag, samme dag som han fylder 60 år. Og det sker vanen tro med en provokerende salut til Det Danske Filminstitut.

- Jeg kan mæt af dage glæde mig over seneste markante sejre: Firmaets triumf over arvefjenden Det Danske Filminstitut, hvis ledelse nu i to markante sager mod Zentropa har lidt ydmygende nederlag.

- Først underkendelsen ved Revisornævnet, derefter Justitsministeriets kendelse om DFI's ulovlige idømmelse af skærpet tilsyn af Zentropa, skriver Peter Aalbæk Jensen.

Peter Aalbæk har været direktør for Zentropa i næsten 25 år, hvor han har været med til at sætte adskillige prisvindende film i søen.

Peter Aalbæk Jensens afskedshilsen til Filminstituttet og Revisornævnet - indrykket som annonce i Politiken fredag.
Peter Aalbæk Jensens afskedshilsen til Filminstituttet og Revisornævnet - indrykket som annonce i Politiken fredag.

Ikke mindst samarbejdet med instruktøren Lars von Trier har trukket overskrifter og sat selskabet på verdenskortet.

Peter Aalbæk Jensen og Lars von Trier ejer også en fælles del af virksomheden på 25 procent, og det ejerskab fortsætter. Kristian Levring ejer yderligere 25 procent og Nordisk Film 50 procent.

Ålen er da heller ikke helt færdig med filmbranchen og siger, at han vil fortsætte sit arbejde som igangsætter af filmprojekter.

- Selv vil jeg fortsætte mit virke som igangsætter af filmprojekter. Dette har jeg flirtet med i nogle år, skriver han og nævner blandt andet filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens bøger om Afdeling Q.

Fremover er det fem personer, der skal have hovedansvaret i filmselskabet, og den ordning har været afprøvet i et stykke tid.

- Jeg overlader stafetten til en kollektiv ledelse bestående af fem personer, der står mig meget nær: Anders Kjærhauge, Frederik Nemeth, Rikke Ennis, Louise Vesth og Sisse Graum Jørgensen.

- Anders får titlen af administrerende direktør, men den samlede ledelse kører firmaet i fællesskab. Denne model har vi afprøvet nu i halvandet år, og det er bæredygtigt, lyder det i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.