Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Åh nej, skal det her virkelig være mit liv, indtil jeg bliver pensionist?«

Keder du dig nogensinde? Mails og administrative opgaver har rykket kedsomheden tættere på os i arbejds- livet, mens vi i privatlivet mangler de dybt kedsommelige pauser. Mød 30- årige Camilla Hvingelby, der kedede sig så meget, at hun valgte at skifte job.

Camilla Hvingelby arbejdede på et advokatkontor. »Der gik for meget excelark i den, » siger hun. Nu er hun designer og sælger lædermode. Foto: Emil Hougaard
Camilla Hvingelby arbejdede på et advokatkontor. »Der gik for meget excelark i den, » siger hun. Nu er hun designer og sælger lædermode. Foto: Emil Hougaard

Hver dag var en repetition: Møde ind, tjekke mails, opdatere excelark og afholde eksterne og interne møder. Dag for dag gentog det sig og efter fem måneder stod det klart, at de 50-60 timer, Camilla Hvingelby brugte om ugen på kontoret i jobbet som projektassistent med ansvar for projektstyring hos et stort advokatfirma, var meningsløse.

Hun kedede sig simpelthen.

»Jeg talte ikke med cheferne eller kollegerne om min kedsomhed. Det ville bare sprede dårlig stemning, tænkte jeg. De andre ansatte virkede jo meget tilfredse. Jeg brugte alt for meget tid på excelark og sad for meget foran computeren.«

Allerede om lørdagen begyndte hendes mandags-blues. Når det blev mandag, var det svært at manifestere lysten til at komme af sted på arbejde – og det store nej blev siddende i kroppen efter den første kop kaffe på kontoret.

»Jeg tænkte: Åh nej, skal det her virkelig være mit liv, indtil jeg bliver pensionist? Jeg fik ondt i maven ved tanken.«

Den i dag 30-årige Camilla Hvingelby fyrede både sig selv og kedsomheden. Nu er hun selvstændig taskedesigner med firmaet Kontainer Copenhagen, hvor hver dag ser anderledes varieret ud.

»Det med at sidde ned hele dagen trak virkelig energi ud af mig. Jeg sad på enkeltmandskontor og jeg følte mig alene. Jeg kedede mig faktisk ret meget,« siger hun.

Intet Facebook-parameter

Vi taler ikke højt om, at vi keder os. I en tid, hvor arbejde skal være en passion, parforhold en succes, og livet generelt skal være derudaf, er kedsomhed ikke et Facebook-venligt parameter at skilte med. Men hos fagforeningen DJØF hører chefkonsulent Thomas Kantsø i stigende grad folk sige, at de keder sig i deres job.

»Det er særligt folk i administrative stillinger, hvor de har en høj grad af frihed til at strukturere deres egen dag, der har fortalt mig om kedsomheden. Det er et tabu, fordi kedsomhed jo signalerer noget ukonstruktivt. Der er et ordsprog, der siger, at det kun er dumme mennesker, der keder sig. Hvem gider så at være den dumme?«

At kede sig er usundt, konstaterer han. Når rutinen kommer og inspirationen ryger, er man i reel risiko for at udvikle det, chef­konsulenten kalder for kedsomhedsstress. Der er også et element af rastløshed i det. Vi er hele tiden på vej. Vi skal hele tiden noget nyt.

»I alle stillingsannoncer står der, at man skal have et drive og være energisk, men det er svært at have, hvis man keder sig. Det er også dyrt for samfundet at have en masse ansatte gående, der keder sig. Mit budskab er, at det i sidste ende er dit eget ansvar at gå til chefen og tale om fordeling af arbejdet. Risikoen ved at gå ind i den proces er, at du finder ud af, at du ikke er i det rigtige job. Problemet er, at de færreste orker at skifte job. I stedet bliver de hængende og keder sig endnu mere,« siger Thomas Kantsø.

30 procent mere rutine

Tidligere på året offentliggjorde EU-agenturet Eurofound en analyse, der viste, at danskerne udfører 30 procent mere rutinepræget arbejde end for 20 år siden. Ifølge analysen er Danmark det land i EU, der oplever den næststørste stigning i det kedsommelige rutine­arbejde på grund af blandt andet øget effektivisering.

Det kan beskrives som at stå i kø ved livets kasse og vente på at noget virkeligt begynder at ske. Sådan lyder beskrivelsen fra Rasmus Johnsen, adjunkt i ledelsesfilosofi på CBS.

»Ventetiden ved kassen er blottet for mening. Hverdagen bliver bare en ting, der skal overstås, så vi kan blive til noget. Rent intuitivt forbinder vi ikke stress med kedsomhed, fordi kedsomhed forbindes med at være passiv. Men kedsomhed handler om, at det, man laver, ikke længere giver mening, og det er stressende.«

Paradoksalt nok kalder vi på mere kedsomhed i vores privatliv. Der ønsker vi et rum til eftertænksomheden, siger Rasmus Johnsen.

»Det er al den frie tid, som for få år siden var værdiløs i det store hele – vores rejsetid, vores ventetid, vores mellemtider, hvor der er frit løb oven i hovedet. I dag har et hav af sociale teknologier og medier gjort denne ikke-fyldte tid til den digitale tidsalders klondyke.«

Kedsomhed på recept

Einar Baldvin Baldursson er arbejdspsykolog og lektor på Aalborg Universitetet. Han er stor fan af kedsomheden i privatlivet. Ja, faktisk mener han, at vi i højere grad burde udskrive den på recept.

»Vi får hele tiden den mest overfladiske, kunstige oplevelse i et hvileløst, højintensivt liv, og når vi støder på problemer, søger vi et kursus i mindfulness, hvor vi lærer, at vi ikke skal tage det så tungt. Kedsomhed er kuren i mine øjne mod både det højintensive liv og den resignation, danskerne oplever. Hvor man trækker sig ud af det hele.«

Kedsomhed er i Einar Baldvin Baldurssons øjne forskellen på at spise på en Michelin­restaurant og på McDonald’s. Det ene sted har du rum til refleksion og indlevelse, mens du det andet sted haster dig igennem måltidet. I dag oplever vi med sociale medier konstant at få et tilbud om aldrig at forlade McDonald’s.

»Det er utroligt svært at møde sig selv, fordi vi som udgangspunkt er mere optagede af, hvordan vi ser ud i andre menneskers øjne. I kedsomheden kan du ikke løbe fra dig selv.«

I dag udfylder Camilla Hvingelby stadig excel­ark og sender mails af sted fra sin computer. Hun arbejder stadig også mange timer. Men forskellen på før og nu er, at hun selv bestemmer, hvad der skal ske hvornår.

»Jeg har ikke læst i så mange år for at komme ud til et arbejdsliv, hvor jeg skal kede mig. Vi har fået at vide gennem studiet, at det nærmest bliver forventet, at man skifter job hver femte år for at udfordre sig selv. Man siger jo ikke til et barn: Gå ind på dit værelse og ked dig i otte timer. Vi bruger mange timer på vores job i dag. Det er vigtigt, at der er en mening med det.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.