Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Aaargh, det siger man simpelthen ikke til en udlænding«

Den amerikanske forsker Joe Kiniry har arbejdet på mange universiteter og boet i mange lande. Men det er for besværligt for en international videns-arbejder som ham at bo i Danmark.

Den amerikanske forsker Joe Kiniry er glad for at være tilbage på ferie i det Danmark, han forlod for tre år siden. Ikke mindst i København og som her på billedet Christianshavn.
Den amerikanske forsker Joe Kiniry er glad for at være tilbage på ferie i det Danmark, han forlod for tre år siden. Ikke mindst i København og som her på billedet Christianshavn.

»På en måde er det som at være hjemme igen.«

Amerikanske Joe Kiniry er tilbage i det Danmark, han forlod med sin familie for tre år siden. Denne gang er det dog ikke som international vidensarbejder, men derimod som turist på vennebesøg og sightseeing i København.

»Vi ser tilbage på vores tid i Danmark med glæde, men som vores liv er nu, vender vi ikke tilbage.«

Men – og det er et stort men – Joe Kiniry ser også tilbage på tre et halvt år i et dansk system og på et dansk arbejdsmarked, der på mange måder har så svært ved at rumme udlændinge, at han og kæresten og deres to døtre til sidst måtte sige farvel til det København, de ellers var så glade for.

46-årige Joe Kiniry og hans kæreste, Genevieve Fu, er ellers den slags udlændinge, som Danmark efterspørger. De er veluddannede og højt kvalificerede. Han er uddannet softwareingeniør, har arbejdet på flere universiteter i flere lande og står i dag bag et startup-firma som Free & Fair, ligesom han er seniorforsker i den internationale virksomhed Galois. Hun er uddannet arkitekt fra Yale School of Architecture i USA. De er med hans ord »internationale akademikere«.

Joe Kiniry kom til Danmark for at arbejde som professor ved DTU og IT-Universitetet (ITU). Han er ekspert i e-valg og valgsikkerhed, og »DTU og ITU bød på mange spændende opgaver for sådan en som mig«, som han siger. Men så var der det med sproget.

»Det er noget underligt noget. Engelsk er det internationale sprog i ikke mindst naturvidenskab, men mange møder – og i hvert fald alle ledelsesmøder på DTU – blev holdt på dansk, uanset hvem der var med. Jeg har virkelig været nødt til at lytte godt efter til mangt et møde for at følge med,« siger han:

»Men sådan en som mig konkurrerer med mange andre forskere fra hele verden. Vi arbejder måske 60-80 timer om ugen, og så er det altså svært at afsætte tid til også at skulle lære dansk. Det går ud over min karriere.«

I Spanien og Frankrig har han arbejdet på institutioner, hvor de mange nationaliteter gjorde det helt naturligt at tale engelsk. For et par uger siden i New York hørte han »på vej fra et møde til et andet måske 20 sprog fra mange nationaliteter«.

»Men i Danmark er det et bevidst valg med sproget,« siger han og henviser til, at et universitet som ITU i stillingsopslag skriver, at ansøgere skal beherske et skandinavisk sprog i skrift og tale eller være villige til at lære dansk.

»Der burde ikke være sådan et sprogkrav, når det videnskabelige sprog er engelsk. På samme måde med hjemmesiden. Den skal først være på engelsk og så på dansk. Jeg ved, at nogle vil hade det, men det er altså sådan, man kan tiltrække internationalt talent,« mener han.

Udlændingedebatten gjorde udslaget

Men det, der ifølge Joe Kiniry »virkelig fik os til at flytte«, var den politiske debat om udlændinge, ikke mindst i medierne, og holdningen til udlændinge i det hele taget. Dertil kom, at det var svært for Genevieve Fu at finde arbejde som arkitekt.

»Alle disse regler og reguleringer i forhold til udlændinge handler i høj grad om frygt for andre og immigration. Det kan godt være, at det dybest set er rettet mod muslimer og afrikanere, men det rammer også udlændinge som os. Som amerikaner gør det mig meget ilde til mode,« siger han.

Hans kæreste søgte den ene stilling efter den anden og fik da også arbejde. Men ifølge Joe Kiniry er det, som om danske arkitektvirksomheder er mest trygge ved at ansætte arkitekter uddannet i Danmark.

»Det er lidt, som hvis en fra Stanford University ikke kunne få arbejde på et universitet. Det ville være utænkeligt,« siger han:

»Det er noget om det her med, at er du ikke født dansk, er det svært at blive dansk. Vi har fået dejlige og gode venner her. Vores yngste datter er født her. Men i børnehaven var vores ældste datter »hende amerikaneren«. En anden end de andre. Men alle var ellers søde og rare i børnehaven. Det er underligt at være vidne til og helt utænkeligt i mere internationale miljøer.«

Joe Kiniry kan berette om middagsselskaber med brok over udlændinge, hvor de øvrigee gæster forsikrede ham og kæresten om, at det ikke gjalt sådan nogle som dem. Eller om kærestens mødregruppe, hvor de danske mødre talte om at tage deres børn ud af den lokale skole, fordi der var for mange udlændinge.

»Man tænker bare, aaargh, det siger man simpelthen ikke til en udlænding,« mener han: »I sidste ende handlede det om, at vi ikke begge kunne gøre succesfuld karriere og samtidig få familielivet til at gå op, fordi vi var udlændinge. Dertil kom de underliggende ting, om det så var politik eller mødregruppe. Det blev for meget til sidst.«

Ifølge ham »taber Danmark, når expats rejser«.

»Alle de forskere, jeg kender, der har forladt Danmark, har gjort det af de samme grunde som os. Og jeg kender til flere udenlandske akademikere, der til stadighed leder efter job i udlandet, selv om de udfører et godt stykke arbejde her i landet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.