Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

A.P. Møller-fond giver 750 millioner til udsatte borgere

Den A.P. Møllerske Støttefond vil donere 750 millioner kroner til udsatte borgere, skriver Altinget.

Den A.P. Møllerske Støttefond vil donere 750 millioner kroner til udsatte borgere.
Den A.P. Møllerske Støttefond vil donere 750 millioner kroner til udsatte borgere.

Den A.P. Møllerske Støttefond vil i de kommende år donere 750 millioner kroner til udsatte borgere, skriver Altinget. Pengene skal udmøntes over fem til seks år og skal blandt andet bekæmpe negativ social arv.

- Danmark har et stærkt velfærdssystem, som løfter et stort ansvar. Men vi mærker også et behov for udvikling og langsigtede investeringer, hvor staten, civilsamfundet og erhvervslivet spiller endnu bedre sammen. Her kan fondens midler noget andet end de offentlige alene, siger direktøren for Den A.P. Møllerske Støttefond, Henrik Tvarnø til Altinget.

De mange millioner skal gives til tre fokusområder. De skal bruges på at få unge og voksne ind på arbejdsmarkedet, nedbryde negativ social arv og til projekter, som formår at skabe bedre fysiske rammer for de socialt udsatte i eksempelvis institutioner og socialt boligbyggeri.

Den A.P. Møllerske Støttefond giver i forvejen donationer på mellem 50 og 100 millioner kroner årligt til projekter.

Men donationen på 750 millioner til de socialt udsatte kommer foruden de årlige donationer og giver dermed fonden mulighed for at skrue op for uddelingerne i de kommende år.

Fordelingen af pengene mellem de tre fokusområder vil afhænge af, hvilke projektforslag, der kommer ind.

Til Altinget fortæller direktør Henrik Tvarnø, at fonden især lægge vægt på, at der er et varigt perspektiv i ideerne. Indsatserne skal altså gerne være så lovende, at det i sidste ende ikke kan betale sig for projekthaverne at stoppe dem.

Den A.P. Møllerske Støttefond er en lillebror-fond til den større A.P. Møller Fonden.

Det er A.P. Møller Fonden, der tidligere har doneret store beløb til den danske folkeskole og har finansieret operahuset.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.