Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

96 procent af Nørre Fælled Skoles elever er i gang med en uddannelse et år efter afgangsprøven

Det er lykkedes Nørre Fælled Skole i København at løfte det faglige niveau blandt eleverne, til trods for at mange af dem er tosprogede og kommer fra socioøkonomisk udfordrede hjem.

Spisepause for de yngste elever på Nørre Fælled Skole i København.
Spisepause for de yngste elever på Nørre Fælled Skole i København.

Det kan godt være, at Nørre Fælled Skole ligger på det ydre Østerbro i København, men der er dømt alt andet end spelt, økologisk mælk og ABC hjemme hos langt de fleste af eleverne på skolen, der indtil 2013 var kendt som Klostervængets Heldagsskole.

Lidt mere end halvdelen af de godt 400 elever er nemlig tosprogede. Dertil kommer, at mange af eleverne kommer fra hjem på Nørrebro med socioøkonomiske udfordringer. Dermed står skoleleder Morten Øster-gaard Jensen sammen med lærerne og pædagogerne over for en stor opgave med at sikre, at eleverne i løbet af deres ti år på skolen får de fornødne sproglige, faglige og sociale kompetencer til, at de kan begå sig i det danske uddannelsessystem.

Men skolen har taget udfordringen op og har på få år givet eleverne et »fantastisk fagligt løft«, som skolelederen udtrykker det. Et løft, hvor skolen hånd i hånd med daginstitutioner og Københavns Kommune samarbejder om at møde børnene og deres familier med krav og planer, så snart de bliver indskrevet.

»Vi sætter ind fra det øjeblik, de kommer her,« siger han og forklarer, at skolen er i gang med bl.a. at sprogvurdere de 65 børn, der til sommer begynder i tre børnehaveklasser: »Omkring halvdelen er tosprogede, og en del af dem har i et eller andet omfang problemer med dansk.«

Lige nu holder skolen møder med forældre til kommende børnehaveklassebørn. Dermed er den klar til at arbejde så målrettet som muligt med de enkelte børn, når de til maj begynder i skolens fritidsordning.

Ifølge Morten Østergaard Jensen er skolen så udfordret, at 89 procent af eleverne udløser et særligt socialt tilskud. Cirka halvdelen udløser desuden yderligere et tilskud, fordi de er tosprogede.

»Vi har her i 2017 børn, hvor forældrene ikke er i arbejde, aldrig har haft arbejde på en dansk arbejdsplads og er analfabeter på såvel dansk som deres eget modersmål. Men det er vigtigt at huske, at vi også har mange børn med veluddannede forældre,« forklarer han.

At skolen ser sig selv som et sted, hvor ikke bare børnene, men også deres forældre, er velkomne, har bidraget til det faglige løft.

»For bare seks år siden lå vi blandt de 15 laveste skoler i landet på karaktersnittet i bundne prøvefag som dansk,« forklarer han.

I dag er snittet 6,9, hvilket er 0,1 over københavnssnittet. Når det alene gælder de tosprogede elever, scorer de i snit 6,1. På samme måde opnår 94 af eleverne et snit på 2 eller derover i dansk og matematik, hvilket er en forudsætning for at kunne komme videre på f.eks. teknisk skole. På samme måde er 96 procent af skolens elever i gang med uddannelse et år efter endt afgangsprøve. Dertil kommer, at de 20 procent svageste elever har et snit på 3,3, hvilket er over gennemsnittet i København for denne gruppe elever.

»Vi har i den grad løftet eleverne,« siger han om skolen, der da også er blevet fremhævet som en succeshistorie af blandt andet medier og politikere.

»Hele det faglige personale har enten linjefag, større supplerende fag eller kurser i dansk som andetsprog. Det betyder bl.a., at pædagogerne i SFOen også har danskdimensionen med i deres arbejde,« fortæller skolelederen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.