9-årige Gustav: »Jeg var bange for at synke, fordi jeg troede, at det ville gøre mig stum«

Gustav har været bange for det meste. Hans unge hjerne har allerede bekymret sig om flere ting, end mange gør gennem et helt liv. Men de sidste 13 uger har han via Psykiatrifondens pilotprojekt »Mind My Mind«, fået værktøjer til at overkomme angsten.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gustav på 9 år kan ikke sove, hvis hans fodbold ligger ude på trampolinen. Han får slemme vredesudbrud eller bliver utrøsteligt ked af det, når tingene ikke er på deres plads. Det samme gør sig gældende, hvis lillesøster Annika leger med fodbolden, eller hvis de på skolen har tag-legetøj-med-dag. For Gustav vil ikke have sin fodbold med. Den kunne jo blive væk, den kunne gå i stykker eller nogen kunne tage den.

Tankerne tumler rundt i det lille hoved, men det er langt fra kun fodbolden, der kan give uro i maven.

»Engang var jeg bange for at synke, fordi jeg troede, at det ville gøre mig stum. Jeg har også været bange for at lukke øjnene, fordi jeg troede, at jeg ville blive blind,« fortæller Gustav.

Gustav har ikke en psykisk diagnose, men hvis han havde, ville det ifølge Psykiatrifonden være angst. Siden han var fire år, har hans forældre Susse og Jesper Bangild prøvet at forstå, hvad der foregik inde i sønnens hoved, når han pludselig frygtede hverdagsting.

Gustav er nu ét af de 93 børn, som de seneste 13 uger har deltaget i Psykiatrifondens pilotprojekt, der har til formål at behandle børn i skolealderen med tegn på angst, depression eller adfærdsvanskeligheder. Før projektet blev søsat har børn som Gustav været »overladt til sig selv« og risikeret »at få en decideret psykisk sygdom«, fordi der »ude i kommunerne ikke findes systematisk hjælp til de børn og unge, som endnu ikke har det så skidt, at de hører til i børne- og ungdomspsykiatrien,« hedder det sig fra Psykiatrifonden.

Berlingske kunne tirsdag fortælle, at et markant stigende antal børn og unge er i kontakt med psykiatrien. Stigningen er ifølge børne- og ungdomspsykiatere dog ikke et udtryk for, at flere børn og unge har fået ondt i psyken. Forklaringen skal derimod findes i, at flere forældre presser på for, at deres børn skal have en diagnose, for en diagnose er tilsyneladende adgangsbillet til hjælp.

»Mind My Mind«-projektet er ifølge Psykiatrifonden et forsøg på at »lukke hullet i systemet«, så forældre ikke behøves en diagnose for at få den rette hjælp.

Gustav skal, da Berlingske møder ham tirsdag, til sin allersidste samtale med Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings-medarbejderen Cecilie Helweg. Han har været hos hende 11 gange før, og nu står skeamet på den sidste booster-samtale, der skal gøre Gustav og forældrene klar til at stå på egne ben med angsten.

»Nå, Gustav, hvordan er det gået, med at tingene skal stå på deres faste plads?« spørger Cecilie Helweg.

»Godt,« lyder det fra Gustav. Hans mor, Susse Bangild, supplerer:

»Det er blevet meget bedre med alting. Han kan dele sit legetøj med Annika, han har haft fodbolden med i skole, og han har prøvet at være alene hjemme i en time.«

Trappestigen, bekymringskassen og følelsestermometeret er blot nogle af de værktøjer, som familien har stiftet bekendtskab med gennem behandlingen, som »ikke er terapi, men træning,« understreger far, Jesper Bangild.

Her ses et af de redskaber, som Gustav og forældrene lærer gennem »Mind My Mind«-træningen. Når et problem opstår, kan de følge modellen for at finde ud af, hvad løsningen kan være.
Her ses et af de redskaber, som Gustav og forældrene lærer gennem »Mind My Mind«-træningen. Når et problem opstår, kan de følge modellen for at finde ud af, hvad løsningen kan være.

Gustav har været så bange for stearinlys, at hver gang moren tændte et lys, løb Gustav hen for at puste det ud.

»Jeg var bange og ville ikke sove. Hele huset kan brænde ned, hvis de glemmer at slukke dem.«

Kampe som denne havde Jesper og Susse Bangild med sønnen nærmest på daglig basis. På et tidspunkt var det så slemt, at Gustav havde selvmordstanker.

»Han gik og overvejede, om han skulle gøre en ende på det hele med kniv eller piller, fordi han ikke kunne rumme mere inde i sit hoved. Han beskrev det som, at der var en masse haletudser, som svømmede alt for hurtigt rundt, og nu var der ikke plads til flere,« siger Susse Bangild.

»Sådanne tanker skal en lille dreng ikke gå at tumle med,« følger Jesper Bangild op.

Forældrene begyndte for et par år siden at spekulere i, om det var den 34-mand store skoleklasse, som Gustav gik i, der forårsagede hans mistrivsel. De var ude at kigge på privatskole, for noget var de nødt til at gøre for, at deres søn kunne få det bedre. Det endte med, at Gustav blev i klassen, og i stedet opsøgte familien for egen regning en psykolog, som Gustav begyndte at se.

»Vi spillede spil, det var hyggeligt,« siger Gustav.

»Vi anede ikke, hvad Gustav lavede hos psykologen, for vi skulle altid sidde i venteværelset. Det var ikke det, vi havde brug for. Vi manglende redskaber til, hvordan vi kunne håndtere ham, når vi kom hjem,« forklarer Jesper Bangild.

De redskaber har familien til gengæld fået gennem Mind My Mind-behandlingen. Det er dog ikke alle, som har samme mulighed, for der findes nemlig ikke lignende tilbud – ikke engang selvom man er villig til at punge ud, lyder det fra Psykiatrifondens formand, Anne Lindhardt.

»Kommunerne har ifølge serviceloven en klar forpligtelse; i den står der, at de skal bidrage med forebyggelse, rehabilitering og behandling. Men behandlingstilbuddet findes ikke, hvis de ikke er syge nok til at komme over den magiske grænse til børne- og ungdomspsykiatrien,« siger hun.

Som forældre er det enormt frustrerende, at man ikke kan hjælpe sit barn eller få hjælp til at forstå det, påpeger Jesper Bangild.

Derfor var det belejligt, at Vordingborg Kommune, som Gustav og hans forældre bor i, blev udvalgt som én af fire kommuner til Psykiatrifondens pilotprojekt. Susse Bangild overvejede nogle dage, om hun skulle tilmelde sig, da Psykiatrifonden på ForældreIntra (lukket forum for forældre til skolebørn) efterlyste børn med tegn på mistrivsel.

»Når man melder sig til Mind My Mind, er det en erkendelse af, at man ikke er perfekt, og der er noget, man ikke magter som forældre,« siger hun om sine overvejelser.

I dag priser forældrene sig lykkelige for dels at have meldt sig, blive udvalgt og have undgået diagnoseræset.

»Det har givet familien mere ro og overskud. Vi har fået nogle redskaber, der gør, at vi forstår, hvordan vi håndterer Gustav,« siger Susse Bangild og konkluderer:

»Det er rart, at vi har undgået udredning, diagnose-søgning og fingerpegning af, at der er noget galt med vores søn, men i stedet fået hjælp til selvhjælp.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.