Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

76 folkeskoler vil have kortere skoledage

Der er stor interesse på landets folkeskoler for at deltage i forsøg med kortere skoledage. I alt 76 skoler har søgt. Ministeriet skal nu udvælge 50 deltagere.

Skoleelever på en stribe folkeskoler landet over kan over en treårig periode se frem til at få tidligere fri fra skole.

Hele 76 skoler fordelt på 35 kommuner landet over har ansøgt om at fravige fra folkeskoleloven og dermed i tre år få lov til at indrette skoledagene mere fleksibelt – eksempelvis ved i perioder at forkorte skoledagene.

Undervisningsministeriet skal nu udvælge hvilke 50 skoler, der får lov til at være en del af forsøget, oplyser Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

»Jeg får enormt mange henvendelser fra forældre, elever og lærere, der ønsker at kunne tilpasse deres skole bedre til de lokale forhold, så der kommer fuldt fokus på skolens kerneopgave. Jeg ser frem til at opleve, hvordan forsøget forhåbentlig kan være med til det,« siger undervisningsminister Merete Riisager i pressemeddelelsen.

Trætte børn

Forsøgsordningen blev lanceret tidligere på året efter længere tids debat om den nye folkeskolelovs lange skoledage.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at børnene er smaddertrætte sidst på dagen, det er vi andre også. Men vi har søgt for at kunne støtte eleverne bedre og bruge tiden bedre, og ikke bare fordi skoledagen skal være kortere,« har Pia Grevelund, skoleleder på Bavnehøj Skole i København, sagt til Københavns Lærerforenings hjemmeside.

De udvalgte skoler kan som led i forsøget eksempelvis konvertere dele af undervisningen til særlige »turboforløb« for fagligt svage elever eller »talentforløb« for fagligt dygtige elever. Den enkelte skole kan også lave samarbejder med det lokale erhvervsliv - for eksempel for at styrke elevernes håndværksmæssige evner.

50 skal udvælges

Det er landets kommunalbestyrelser, der har kunnet ansøge om deltagelse i forsøget med en eller flere af kommunens skoler.

Undervisningsministeriet skal nu behandle alle de modtagne ansøgninger for at vurdere, om de lever op til beskrivelserne af de pædagogiske indsatser, som man med forsøget kan afprøve på de enkelte skoler. Hvis der er mere end 50 af de modtagne ansøgninger, der lever op til kravene, vil der blive trukket lod blandt alle de kvalificerede ansøgninger.

Rammeforsøget sker i øvrigt inden for rammerne af folkeskolereformen, således at skolerne fortsat skal leve op til folkeskolereformens hovedelementer om variation i skoledagen, bevægelse, åben skole med mere. Forsøgsordningen træder i kraft fra og med skoleåret 2017/2018.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.