Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

70 år i dag: Countrymusikkens førstedame er en benhård business woman

Udenpå har Dolly Parton efterhånden fået et ansigt i plastik, men indeni bor en yderst talentfuld forretningskvinde. Den 19. januar fylder hun 70 år.

Doilly Parton fylder i dag 70 år.
Doilly Parton fylder i dag 70 år.

Når Dolly Rebecca Parton er så overbevisende på sit hit "9 to 5" er det ikke bare fordi, hun er en dygtig performer. Sangen om arbejderklassen falder hende naturligt, da den i bund og grund handler om den arbejderklasse, hun selv voksede op i i Tennessee, hvor hun var nummer fire i en søskendeflok på 12 børn.

Der er langt fra barndomshjemmet til den storslåede temapark "Dollywood", som forretningskvinden Dolly Parton har stablet på benene. Tirsdag den 19. januar fylder hun 70 år og kan se tilbage på over 50 år i branchen.

Forældrene var tobaksarbejdere og der var bestemt ikke meget overskud på kontoen, hvilket Parton skildrer i sangen "In the Good Old Days (When Times Were Bad)".

Eksempelvis måtte familien betale den læge, der hjalp Dolly til verden, med en pose havregryn, da de ingen penge havde.

Karrieren tog allerede form, da sangerinden som barn begyndte at optræde på "The Cas Walker Radio Show". Herefter lavede hun sine første indspilninger i en alder af blot 13 år.

Det blev countrymusikeren Peter Wagoner, der skaffede hende det endelige gennembrud. Han tilbød ikke bare muligheden for at optræde i sit tv-show, han skaffede også en pladekontrakt med RCA-records og medvirkede på Dolly Partons debutsingle.

Nummeret var en fortolkning af Tom Paxton-nummeret "The Last Thing om my Mind", hvilket sendte hende helt op på top 10 på country-hitlisten, hvor musikeren, sangerinden og komponisten Dolly Parton har befundet mange gange siden.

Jolene og Whitney Houston

Klassikeren "Jolene" sendte Parton til tops på country-hitlisten, og tre år senere sparkede den døren ind til hitlisten i England.

Det største hit fik hun dog, da Whitney Houston fortolkede hendes "I Will Always Love You".

Den lange karriere har blandt meget andet budt på eget tv-show, filmroller, og så har hun sin egen temapark kaldet Dollywood, der anslås at have 3 millioner besøgende hvert år.

1978: Dolly Parton optræder i København.
1978: Dolly Parton optræder i København.

I det hele taget snyder det gennemførte blonde, sexede udseende, der er inspireret af de prostituerede i hendes hjemby.

Det er først og fremmest Dolly Partons vilje til at klare alting selv kombineret med et, i musikbranchen, sjældent set forretningstalent, der har gjort hende til den mest indtjenende countrymusik nogensinde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.