Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

7. maj: Morian Hansen

Morian Hansen, dansk pilot i Royal Air Force under Anden Verdenskrig.
Morian Hansen, dansk pilot i Royal Air Force under Anden Verdenskrig.

Den danske RAF-pilot »Morian« Hansen var den første dansker i britisk tjeneste, som efter krigen satte fod på dansk jord. Han havde meldt sig til britisk tjeneste samme dag , som krigen brød ud, og var den dansker, der havde været længst i britisk tjeneste. Den danske speedwaykører, der blev engelsk flyverhelt, havde været i audiens hos den engelske kong George og som havde modtaget flere udmærkelser for sin indsats i krigen, fortalte livligt og ydmygt om sine oplevelser som »indflyver« for RAF.

Egentlig hed han Jens Henning Fisker Hansen. »Morian« kom han til at hedde, fordi ingen dirt-track- rytter så værre ud end han. En morian eller en mor er en ældre dansk betegnelse for en, oftest sort, afrikaner. Morian var den første dansker i engelsk uniform, som satte foden på dansk jord. Det havde længe været hans mest brændende ønske under besættelsens fem mørke år, og ved et tilfælde fik han det opfyldt.

Berlingske Tidende mødte den engelske flyverhelt i lufthavnen hvor han var travlt beskæftiget med at hente Gestapo-vogne, der nu skulle være de engelske flyveofficerers tjenestevogne.

»»Jeg har hentet fem her til morgen, denne her har ifølge rygtet været den mest berygtede Gestapo-vogn I København. Men nu er det min tjenestevogn ...«

Kunne De bare få vognen sådan uden videre?

»Der var vel lidt mukkeri, men så klappede jeg bare på denne her«, siger Morian og klapper demonstrativt på lærredshylsteret med den store Colt-pistol.

Morian Hansen, dansk pilot i Royal Air Force under Anden Verdenskrig. Her i cockpittet.
Morian Hansen, dansk pilot i Royal Air Force under Anden Verdenskrig. Her i cockpittet.

Morian Hansen er »Flight Lieutenant« i Royal Air-Force, og på brystet af den gasblå uniform bærer han under det engelske flyveremblem ordensbånd, der markerer hans fortjenester. På venstre skulder står der med spinkle guldbogstaver: »Denmark«.

Hvornår var det De rejste ud?

»Det var i 1935. Jeg tog til England som dirt-track-rytter og fik hurtigt kontrakter med en del baner og senere fulgte både engelske og australske kontrakter.«

Hvornår kom De så i Royal Air Force?

»Da krigen brød ud. Jeg havde fået en privat flyverlicens i 1935, og selv om jeg godt vidste, jeg var for gammel til at blive aktiv flyver søgte jeg nu ind alligevel. Jeg var 35 dengang. Jeg gik op i Air Ministry og fortalte dem, hvem jeg var, og hvad jeg ville. De sagde selvfølgelig, jeg var for gammel, men jeg gav dem alligevel mit navn og min adresse. Tre måneder senere var jeg i RAF.«

Det første job jeg fikvar som Airgunner i en Wellington bomber. Det interesserede mig at være luftskytte. Jeg deltog i 29 dagangreb og et natangreb mod Bremen, og så fik vi ferie i tre måneder. Det fik man nemlig efter 30 ture.

Noget tid efter blev jeg pilot og i 1943 fik jeg job som indflyver i England. Jeg havde den opgave at prøveflyve Spitfire-jagere. Det passede mig strålende. Jeg var også test pilot på dykbombere. Men jeg kom aldrig i aktion pga. min alder.  Men to ordener blev det da til.

Den ene var, fordi jeg havde skudt tre Messerschmidt-jagere ned, mens jeg var luftskytte i wellington-bomberen. Jeg fik også tildelt Distinguished Flying Cross og en måned senere George-Medaljen der er den næsthøjeste britiske medalje, for civil tapperhed, da jeg efter et styrt reddede to britiske soldater ud af et brændende fly fyldt med ammunition. Den ene havde brækket begge ben, den anden havde brandsår. En tredje fik jeg desværre kun halvvejs ud, og så sprang den ene af bomberne. Og så var der ikke andet at gøre end at komme væk, kort efter eksploderede hele flyet. ”

Hvor modtog de ordensdekorationerne?

- Det var på Buckingham Palace ved en audiens hos Kong George. Kongen vidste jeg var dansk for da han gav mig hånden sagde : De er jo dansk ikke sandt?.

Man var jo lidt bevæget den dag, men det var navnlig en stor dag for min konen.

Hvornår fik de at vide at de skulle flyve til København?

- Jeg var ved divisionen i Bruxelles da ordren kom. Det var kl 12 fredag nat og jeg blev så lykkelig. Tænk på hvor mange danskere i engelsk tjeneste der gerne ville have været med på den tur. Vi fik besked om at vi skulle flyve kl. 7 næste dag. Jeg var ellevild! Det var mit inderligste ønske - tænk at få lov til at flyve en af de maskiner der først af alle allierede maskiner skulle lande i København!

Ved landingen i Københavns Lufthavn blev Morian således den første dansker i britisk tjeneste, som efter krigen satte fod på dansk jord.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.